Denne gang rokkede pigerne fodboldskolen

SDU

Thomas Bleicher
24. Juli 2017, 23:30 Uhr

SdUs fodboldskole, som blev gennemført i Slesvig, blev igen en sucess. (Fotos: Sven Geissler)

Slesvig. Fra fredag til søndag var 44 børn del af SdUs anden fodboldskole i sommeren. 

- Jeg tror, vi lavede alt rigtigt. Børnene kom i seng kl. 21.30 og sov kl. 21.45, sagde Kim Brenzel, som er en af de to ledere i SdUs fodboldskoler.
Sammen med Daniel Frost-Larsen er han i sin ellevte sæson som leder. Men som 17-årig dreng var han første gang med, dengang som deltager, efterfølgende som træner, inden han overtog lederjobbet. 
 - Det er mange, som spørger mig og mine trænere, hvorfor vi gør det. Vi er jo allesammen folkeskolelærere i forvejen. Men svaret er enkelt. Vi vil få børnene i bevægelse og give dem en god oplevelse, som er forbundet med fodbold, siger Kim Brenzel og fortsætter:
- Jeg kan godt lide at arbejde sammen med børn. Vi er ni voksne, som har gennemføret mange fodboldskoler sammen. Vi kan alle godt lide det og nyder at være sammen. Jeg ofrer gerne en uge af mine ferie for fodboldglade drenge og piger. 

Pigerne havde højeste niveau

Og især pigerne imponerede ham denne weekend. 

- Vi havde ni piger med, og det er vi glade for. Pigerne havde denne gang faktisk højeste niveau af alle deltagere. Jeg tror, to af dem, Emma og Emma, bliver landsholdsspillere engang, fortæller han. Tredje og sidste sommercamp startede allerede mandag eftermiddag med 37 deltagere. 
- Som i de første camps laver vi forskellige fodboldøvelser, som er tilpasset til alderen. Vi har altid en legende tilgang. En eftermiddag tager vi i svømmehallen. Her får børnene en lille fodboldafbrydelse, som de har brug for. Disse timer bruger vi også til det sociale samvær. Vi har god erfaring med det. Afslutning for hver skole er en lille turnering, som vi kalder »Flo-Uecker-Cup«, grundlæggeren af SIF fodbold. De bedste tre spillere får en præmie. Men efter turnering og tre dage med fodbold tager som regel alle børn glade og trætte hjem, siger Kim Brenzel.
Grit Jurack