Over alle forventninger

Håndbold

09. Oktober 2017, 19:20 Uhr

Til håndboldtræner-kurset skulle deltagerne igennem mange forskellige øvelser. (Foto: Tim Riediger)

Flensborg. SdU inviterede lørdag den 23. september til et trænerkursus for dem, som gerne vil blive bedre til at træne håndboldbørn, og det gik over alle forventninger, fortæller instruktør Jan Hansen - Til mine kurser i DGIs regi plejer der, at komme otte til ti deltagere, ofte forældre til håndboldbørn. Men i Flensborg var der 22 deltagere, blandt andet en del unge. Det er lang tid siden, at jeg har oplevet det, siger en glad Jan Hansen, der tror, at folk ellers oftes har for travlt til disse kurser. Men i Idrætshallen var alle glade. 

- Jeg prøvede at give dem mange tinge med på vejen. For eksempel hvordan man planlægger en træning, hvad siger vores kropssprog, eller hvordan kan man reagere på ændringer i forhold til trænings planlægning, siger Jan Hansen. Deltagerne, som var mellem 16 og 64 år, gav ham positiv respons. 

- De kunne godt lide kurset. Vi er faktisk allerede i gang med at planlægge endnu et kursus i SdU-regi i Slesvig. Det er jeg meget glad for, siger instruktøren.


Grit Jurack