»Ikke ulykkelig over 1-1« i topkamp på udebane

Fodbold

13. November 2018, 09:00 Uhr

Hård kamp mellem SC Nordaus Felix Paulsen og DGF Flensborgs Marcel Steiner. Foto: Tim Riediger

Flensborg. Det var hverken helt godt ellers helt skidt for DGF Flensborg, der spillede 1-1 i topkampen mod SG Nordau. Resultatet fastholder DGF Flensborg på førstepladsen i Kreisliga NW, mens Nordau er tre point efter - men med en kamp i hånden.

- Vi kunne bedre leve med 1-1, end Nordau kunne, mente DGF-cheftræner Peter Feies.

- Det er godt, at vi stadig er i en position, hvor vi selv kan afgøre, hvem der ligger nummer et. Vi har en målscore, der er 10 mål bedre end Nordau. Jeg regner med, at vi udligner vores føring i tabellen, når de har spillet den kamp, de mangler.

Som kampen skred frem, måtte DGF også se sig tilfredse med det ene point. Det var nemlig Nordaus værter, der kom foran med 1-0, da Christoph Ruback scorede efter, at DGF mistede bolden i et kontraløb (35.). Hjemmeholdet var bedst før pausen, men i anden halvleg overtog gæsterne initiativet, og derfor var det også fortjent, at Marcel Steiner ni minutter før tid udlignede til 1-1 (81.).

- Vi kommer med mere og spiller bedre fodbold efter pausen. Vi spiller os til store chancer, og får vi udlignet tidligere, så tror jeg også, at vi havde vundet kampen, fortalte Peter Feies, der også konstaterede at både Nordau med stor fysik og grønsværen, der var plaget af efteråret, »gjorde det svært« for DGF.

- Hvis vi havde spillet kampen på hjemmebane, så havde vi vundet, men det var en svær modstander, og derfor er jeg ikke ulykkelig over 1-1. Det var også, at vi ikke tabte.

DGF-træneren slog dog også fast, at holdet »skal gøre det bedre« i de næste kampe, hvor der på lørdag venter et lokalbrag mod SC Weiche Flensburg 08 II, der ligger nummer fire i tabellen. Til den kamp håber Peter Feies også, at han igen kan råde over Sandi Duratovic, der sad ude med en skade mod SG Nordau. Det samme er tilfældet for Robin Hansen, som kun spillede på halv kraft lørdag, og Tim Fries, som måtte udgå i pausen.

- Vi håber, at vi kan have alle tre med, og at ugen har gjort dem godt, og at de er mere fit på lørdag, lød det fra DGF-træneren, der fortsætter om lokalkampen næste weekend

- Vi vil gerne vinde mod Weiche, og vi tror også på en sejr.

I første omgang kan DGF Flensborg i hvert fald glæde sig over, at de fortsat ligger på førstepladsen i tabellen, der giver direkte oprykning.

Jonas Løytved

Statistik:
SG Nordau:
Petersen - Paulsen, Struve, Ruback, Prang (Meier 60.), Hackbarth, Neumann, Carl (Gefke 90.), Christiansen (Kurzbach 24.), Langrzik, Hansen
DGF Flensborg: Carstensen - Nielsen, Bruns, Fries (Hansen 46.), Käbermann, Steffensen, Bülo (Leupelt, 61.), von Essen, Kabshi, Mohr (Brates 76.), Steiner
Dommer: Michael Pünjer
Rødt kort: Sebastian Struve, SC Nordau (90+4.)

Resümee:
Der DGF Flensborg bleibt an der Tabellenspitze in der Kreisliga nach 1:1 in der Topspiel gegen die SG Nordau. »Der war ein schwieriger Gegner, und deswegen sind wir nicht unglücklich über 1:1«, so DGF Flensborg-Trainer Peter Feies nach dem Spiel zwischen den zwei Top-Teams der Kreisliga.