Håndbold

Thorsten Fries overbevisende

Håndbold

Thomas Bleicher
19. September 2019, 19:00 Uhr

Thorsten Fries tog bl. a. to straffekast fra Magnus Jøndal. Foto: Tim Riediger

Flensborg. - Jeg kender din mor, sagde Dierk Schmäschke, da han mødte Thorsten Fries efter håndbold Champions League-kampen mellem SG Flensburg-Handewitt og Elverum Håndball (26-19). Den danske keeper i Elverum-trøjen glædede sig, hilste på SG-direktøren og svarede: 

- Ja, jeg ved. De to holdt lidt smalltalk, og så fortalte målvogteren vores avis, at hele hans familie var på lægterne, da han gæstede Flens-Arena med de norske mestre. Og familie Fries kunne være stolt over Thorstens præstation. 
Med 13 redninger, heraf tre på straffekast, agerede han på øjenhøjde med SG-keeper Torbjørn Bergerud, som også havde en god dag. At det alligevel var SG der løb med sejren, overraskede ikke Thorsten Fries, der stammer fra Sæd, syd for Tønder. 

- Vi havde chancen til at score til 16-15, men netop i den periode viste SG-spillerne at de har mere erfaring på det her niveau. Der lukkede de kampen. Alligevel var Thorsten Fries, der efter tre år hos SønderjyskE inden sæsonen skiftede til Norge, tilfreds. 

- Vi spillede ikke på vores topniveau, men det var da langt bedre end mod Aalbog, hvor vi tabte stort (34-24/red.). Vi skal oppe os, hvis vi vil tage point i Champions League. Manden, der også har spillet for SG West, TM Tønder, hf Sønderborg/SønderjyskE, KIF Kolding und Vejle Håndbold, synes, at det trods nederlaget og kun godt 3000 tilskuere var en stor oplevelse, at spille i Flensborg. 
- Nu kommer jeg fra Sønderjylland og kender arenaen her, jeg ved, at der kan være mere gang i den, men det var alligevel stort for os. Keeperen fik da selv også en del ros - både fra SG-træner Maik Machulla samt sin egen træner Michael Apelgren. Begge mente de, at Thorsten Fries havde stået en glimrende kamp.

Ruwen Möller

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Mannschaften

Rubriken

Aufstellungen

SG FleHa

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)

Elverum

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)