Dansk blod til IF Stjernen

Handball im Norden

06. September 2018, 09:13 Uhr

IF Stjernen Flensborg er klar til den kommende sæson. Fotos: Martin Ziemer

Håndbolddamerne fra IF Stjernen Flensborg har fået ny træner. Danskeren Jan Hansen vil satse på et stærkt forsvar og fart over feltet.

- Bare efter et par dage kunne jeg mærke, at holdet har det godt sammen. Alle spillere, som gerne ville prøve, om de kunne være med, er blevet hilst varmt velkommen, siger Jan Hansen.
Danskeren er kommet til IF Stjernens damehold, der spiller i Landesliga, og føler sig lige så velkommen som de nye piger. Han er ny på sidelinjen, hvor han danner makkerpar med Benjamin Möller.
- Han er min assistenttræner, men egentlig supplerer vi hinanden meget godt. Han har været i klubben i lang tid og kender holdet. Jeg har aldrig haft en hjælpetræner. Så det bliver spændende, siger Jan Hansen.
Mindst lige så spændende, synes han, er det at arbejde sammen med sådan et ungt hold, som fra starten gik til den til træning og både kan spille og tænke håndbold.

- I juni trænede vi en del håndbold. Benjamin og jeg havde tit 23 spillere til træning. Det er mange. For at vi kunne sætte et godt hold sammen, brugte vi mange enheder i hallen. Vi synes, at vi har et godt hold nu, selv om nogle spillere faktisk stadig ikke er sikre, for eksempel på grund af studiepladser, forklarer træneren.
Han er overbevist om, at holdet niveaumæssigt er bedre end sidste års hold.
- Vi får Anne Linde tilbage efter barsel. Det er vigtigt for holdet. Jeg tager en dansk venstrehånd med. Hun, Lisa Jacobsen, er storskytte, og det, synes jeg, manglede holdet lidt i sidste sæson, siger Jan Hansen.
Holdet fik fri hele juli, men fik et løbe- og styrkeprogram.
- Ellers ville vi jo starte helt forfra. Det går ikke. Efter ferien har vi kun seks uger til sæsonstart, og selv om vi i denne periode træner tre gange om ugen, ville det ikke være nok, siger træneren.
Han kan godt lide at stille med et meget stærkt forsvar og spille i højt tempo.
- På den måde får man nemmest mål. Selvfølgelig kan det ikke undgås at lave fejl, men jeg synes, at vi godt kan score mange lette mål. Jeg spiller gerne med meget fart over feltet, selv om det nogle gange koster, siger Jan Hansen.
En anden ting, han gerne vil arbejde med, er 7 mod 6-spillet.
- Jeg kommer fra Ensted IF, et jyllandsserie-hold. I Jyllandsserien må man ikke spille med en ekstra markspiller. Nu har jeg muligheden for at pusle lidt med det, og vi kommer sikkert til at bruge det. Det samme gælder muligheden for time out. Det spiller man heller ikke med i Jyllandsserien, siger træneren.

Grit Jurack

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Mannschaften

Rubriken

Aufstellungen

IF Stjernen

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)

THW Kiel

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)