Handball

De sikre sejre skal i hus

Håndbold

06. September 2019, 11:39 Uhr

Kader IF Stjernen Foto: Lars Salomonsen

Die große Vorschau von IF Stjernen aus unserem Handball-Magazin.



Landesligadamerne fra IF Stjernen har fået ny træner forud for den kommende sæson. Målsætningen er ikke at skulle tænke på nedrykning.

Kigger man på slutstillingen i sidste sæsons Landesliga tror man, at damerne fra IF Stjernen havde en stille og rolig sæson med en slutplacering som nummer otte. Et nærmere blik afslører dog, at nedrykkeren på 12. pladsen bare havde to point mindre. Så det krævede gode nerver til det allersidste for at sikre overlevelse i ligaen for IF Stjernen.
I år skal den nye cheftræner Sebastian Bringmeier forsøge at give mere stabilitet til holdet. Den forhenværende træner Jan Hansen stoppede efter sidste sæson på grund af arbejde, og nu er det altså 31-årige Bringmeier, der skal stå i spidsen for damerne fra IF Stjernen.
I første omgang håber han, at SdU-klubben ikke bliver et bundhold som i de to foregående sæsoner.
- Vores første mål er at spille en solid sæson. Jeg vil gerne, at alle spillere bidrager med noget, så vi ikke er for afhængige af de enkelte nøglespillere. På den måde kan ingen spiller gemme sig. Kollektivet er i fokus, siger Sebastian Bringmeier.
Allerede i juni kaldte den nye træner til første haltræning, så spillerne hurtigt fik lært hans filosofi.
- Vi har stort potentiale på holdet, men vi har ikke meget tid til at få struktur på vores forsvars- og angrebsspil, siger træneren.
I angrebsspillet vil træneren gerne spille med mange overgange og ofte to stregspillere. Spillerne skal kunne se flere løsninger og tage den rigtig beslutning.
I forsvar skal holdet lære at lege med modstænderen, og ikke bare stå fladt i et 6-0-forsvar og afvente. Samtidig ser Sebastian Bringmeier gerne, at holdet søger de hurtige og nemme mål i kontrafasen.
- Det er jo det nemeste, men vi skal først lige se, hvor boldsikre vi bliver, og om vi har bredde nok til hele sæson, siger han.
Det blev dog ikke til mange haltræninger for Bringmeiers tropper. På grund af sommerlukningen i Idrætshallen trænede Stjernen fysisk på stadion eller stranden i hele juli. I august har holdet til gengæld trænet to til tre gange om ugen, men enkelte spillere har løbende været væk på ferie.
- Sæsonen startede meget tidligt i år, og flere af mine spillere har været på ferie. Derfor har vi ikke deltaget i flere turneringer, men træningskampe og pokalkampe har gavnet holdets udvikling.
Sebastian Bringmeier bor i Flensborg, arbejder i Kappel og træner holdet to gange om ugen. Kampene spilles i weekenden.
- Det lyder måske som en stor belastning, men det synes jeg slet ikke. For mig er arbejdet kun positivt. Jeg elsker at være træner og arbejde sammen med pigerne. Det bedste er, når jeg kan se spillernes udvikling, både sportsligt, mentalt og menskeligt, siger han.
IF Stjernen starter den 1. september hjemme mod Kremperheide/Münsterdorf.


Grit Jurack

Trup IF Stjernen

Afgange:Nathalie Hansen (Pause), Korinna Schäfer (gravid), Steffi Paluszeck (stopper), Christian Gosch (andetholdet), Lisa Jacobsen (HSG Tarp-Wanderup)
Tilgange:Maite Kalbus (TSV Kappeln), Luisa Stremming (HSHüllhorst), Siska Lundelius (HSG Tar-Wanderup)

Mål:Pia Dinslage, Nadine Richter
Markspillere:Joelina Behnke, Mona Jochims, Maite Kalbus, Stella Krieger, Anne Linde, Simona Martin, Marlen Nissen, Anna Petersen, Fenja Ramm, Luisa Stremming, Janneke Studt, Deike von Hollen, Siska Lundelius

Træner:
Sebastian Bringmeier