IF Stjernen er kredsmester

Dame fodbold

13. Mai 2016, 07:40 Uhr

Efter kampen var damerne af IF Stjernen Flensborg mere end glad og fejrede kredsmesterskabet med champagne. (Foto: Vanessa Koschwitz)

Flensborg. Fodboldkvinderne fra IF Stjernen Flensborg er to kampe før sæsonslut kredsmester Schleswig-Flensburg. Holdet vandt onsdag aften 3-0 (2-0) mod FC Geest 09 O/R/B. 


- Vi vidste inden kampen, at vi med en sejr ikke kan hentes af de andre hold, samtidig var det vores første ud af tre matchbolde. Så vi var både spændte, men også lidt anspændte før kampen. Nu er jeg bare glad, sagde træner Björn Nielsen efter kampen. Holdets mål er dog ikke nået endnu. - Vi er mega glade for at være kredsmester, men vi vil rykke op i Verbandsliga. Derfor skal vi allerede nu tænke på oprykningskampene, som bliver spillet i juni, siger træneren. 

Kampen mod Geest var et af de mere hårde opgør. Stjernen, som har scoret 133 mål i 22 kampe, scorede kun tre gange. Topscorer Laura Jankowski (10.) scorede til 1-0. Finja Wintschel (44.) tryllede bolden forbi målmanden lige inden pausen, og Sina Feldman afgjorde kampen i 69. minut efter en seværdig aflevering fra Rieke Riedel. Efter kampen fik trænerne Björn Nielsen og Florian Jürgensen et champagnebrusebad, og holdet dansede glad rundt på banen. - Vi vil mødes til en lille fest på lørdag, men virkelig feste vil og kan vi først efter en eventuel oprykning - det er og bliver vores store mål, siger Björn Nielsen. 


rm