IF Stjernen vandt SdU-derby

Landesliga Håndbold

08. März 2016, 07:30 Uhr

Rike Andersen (i grøn trøje) scorede otte mål i kampen mod HKUF. (Foto: Martina Metzger)

Flensborg. Fra kamp til kamp kommer HKUF mere og mere i knibe. SdU-klubben har indtil videre ikke fået point i år og gjorde det heller ikke i weekendens SdU-derby i Landesligaen mod IF Stjernen Flensborg. Selv om HKUF (Harreslev-Kobbermølle Ungdomsforening) på trods af den store placerings-forskel i puljen gav favorit-hjemmeholdet nogle store problemer hen ad vejen, vandt IF Stjernen 22-20. Begge hold startede lige. IF Stjernen Flensborg fik spillet sig til en lille føring, som HKUF dog fik udlignet til et 7-7 i midten af første halvleg. I en kamp, der var præget af mange tekniske fejl, lykkedes det så hjemmeholdet i de grønne trøjer at spille sig til en lille 10-8 pauseføring. Efter pausen var det IF Stjernen, der dominerede kampen og fik spillet sig til en 17-12 føring.

HKUF kæmpede sig tilbage

HKUF kæmpede sig dog igen tilbage i kampen, men fik aldrig indhæntet hjemmeholdets føring, så HKUF-træner Frederik Bindzus og hans hold må stadig vente på deres første points i år. Mens IF Stjernen Flensborg med 28-8 point ligger på en fornem tredjeplads, er HKUF sidst med 5-27 point. 


Kaya Plöger 
kaya@flensborg-avis.netIF 

Stjernen: Richter - Schäfer 7, Terkelsen-Hausrup, Dinslage 1, Hansen, Sauerland 1, Linde 1, Loeck 1, Hoeg 3, Andersen 8.

HKUF: Strubel - Bischoff 6, Sothmann 3, Wichmann 1, Grudda, Gosch 3, Schlünzen 7, Geschefski.