Knudsens danske klub splittes op

Håndbold

28. November 2018, 08:10 Uhr

Michael Knudsens danske klub BSV skilles fra den ene af klubbens to moderklubber. Arkivfoto: dpa

Silkeborg. Silkeborg-Voel KFUM og Bjerringbro FH, som er de to moderklubber bag Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold (BSV), har valgt at gå hver til sit. BSV, der har den tidligere SG-spiller Michael Knudsen i truppen, vil fremover alene have Bjerringbro FH som moderklub.

Indtil videre vil klubben stadig gå under navnet Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold og have et forretningsmæssigt samarbejde med Silkeborg-Voel. Sportsligt kommer det ikke til at have den store betydning, siger den fungerende formand for BSV, Søren Brixen.


- Jeg tror ikke, det får nogle sportslige konsekvenser på den korte bane. På den lange bane, så tror jeg, det vil være med til at styrke fundamentet for klubberne, siger han.

ritzau