Mikkel Hansen spår tæt VM på hjemmebane
Håndbold
Mikkel Hansen kommer med selvtilliden i orden efter alle de sejre med klubholdet Paris. Foto: Sven Geißler
- Vi glæder os selvfølgelig alle sammen, og vi vil alle sammen gøre alt for at komme med. Både dem, som måske er forholdsvis sikre, og dem, som ligger lige på vippen, siger Hansen, som vi nok godt kan putte i kategorien »forholdvis sikker«.
Venstre backen fra PSG skal enten rammes af uheld, og ellers skal solen brænde ud, hvis han ikke står i en rød trøje, når det danske landshold den 10. januar åbner VM mod Chile i Royal Arena i København. Mikkel Hansen vil dog gerne købe præmissen om, at »det ikke kan blive meget større« end et VM på hjemmebane, og hvis man kender den ambitiøse PSG-spiller ret, så ved man også, at han sigter højt til højdepunktet i Danmark og Tyskland.
- Vi vil gøre alt for at være på toppen op til slutrunden, så Nikolaj (Jacobsen, landstræner red.) har størst mulig tiltro til, at vi kommer i bedst mulig form, og vi kan lykkes, fortæller den danske håndboldstjerne, der har EM-guld og OL-guld på CVet med Danmark og så to sølvmedaljer fra VM-slutrunderne i 2011 og 2013.
Om det forestående VM i Danmark og Tyskland siger han om forventningerne: - Det sjove ved sådan et VM er jo, at man kan ryge ud tidligt, og man kan gå hele vejen. Der er mange hold, som ligger på mere eller mindre samme niveau, så det bliver spændende.
- Jeg synes også, at sidste slutrunde (EM 2018 i Kroatien red.) viste meget godt, at lige meget hvem man spiller mod, så kan man tabe til de her slutrunder, lyder det fra Mikkel Hansen, der stadig ikke har glemt Danmarks nederlag til Tjekkiet i det indledende gruppespil.
Men det er altså sammen vand under broen for det danske landshold, der senest spillede slutrunde på hjemmebane i 2014. Her blev det til et finalenederlag til Frankrig. Ved den lejlighed spillede Danmark alle deres kampe i Herning.
Til januar skal landsholdsholdet lidt mere omkring. Basen bliver igen i Herning, men som nævnt skal Nikolaj Jacobsens mandskab spille åbningskamp i København, og hvis danskerne når semifinalen, skal de en tur syd for grænsen. Semifinalerne spilles nemlig i Hamborg, mens en finaletur vil gå retur til Herning. Distancerne skal det rutinerede danske landshold nok klare. Ifølge Mikkel Hansen hedder opskriften på succes »koncentration«. Fordi den internationale håndboldtop er tæt, er der ikke råd til at tage let på nogen opgaver.
- Det handler om at være koncentreret og ikke tage noget for givet, men hvis vi er det, så synes jeg også, at vi har et godt hold, konstaterer Mikkel Hansen, der også er helt bevist om, at hjemmebanefordelen kan blive afgørende for Danmark. Han håber, at de danske fans kan være med til at løfte holdet og sikre, at dommernes fløjter blæser lidt mere i en dansk retning.
- Forhåbentlig er der en lille smule dommertække, og forhåbentlig kan publikum lægge en lille smule pres på dommere og modstanderholdet, som lige kan give os de sidste 5-10 procent i kampene.
- Vi håber selvfølgelig, at vores hjemmebane kan bidrage med en masse og hjælpe os på vej, siger Mikkel Hansen, der bliver en afgørende profil for Danmark - hvis han altså bliver udtaget.
Resümee
Viel größer als die Weltmeisterschaft im eigenen Land kann es für den dänischen Handball-Superstar Mikkel Hansen gar nicht werden. Deshalb strotzt der in Paris spielende Rückraumspieler bereits vor Vorfreude. Einen einfachen Durchmarsch erwartet Mikkel Hansen allerdings trotz des Heimvorteils nicht. Den Titel würde Hansen aber dennoch gerne mitnehmen.