»Perfekt udekamp« for DGF/Stjernen

Fodbold

13. November 2018, 08:40 Uhr

DGF/Stjernen-træner Sven Christiansen havde masser at smile over. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Flensborg. - Du må godt skrive, at det er en meget lykkelig træner, sagde SG DGF/Stjernens Sven Christiansen efter sit holds 4-0-sejr på udebane over TuRa Meldorf.


- Det var en perfekt udekamp. Alt fungerede, vi spillede som et hold, pressede godt og havde nærmest ingen boldtab. Vores modstander var faktisk heldig med, at det kun blev 4-0, lød det fra Sven Christiansen, der strålede af stolthed og glæde over præstationen.

DGF/Stjernen-knægtene pressede på fra kampens start og satte sig på løjerne. Det resulterede i flere gode muligheder og gav også et frispark tæt ved målfeltet. Det blev kun halvklaret af Finn Oland i Meldorf-målet, og på returbolden sparkede Maxwell Kponou DGF/Stjernen foran med 1-0 (20.).

Føringsmålet fik imidlertid ikke gæsterne til at tage den med ro. De fortsatte deres høje pres, og det gav pote kort før pausen, da de erobrede bolden, der blev serveret fornemt for Edgar Lagoda, der sikkert sparkede DGF/Stjernen på 2-0 (45.). SdU-spillernes tredje mål var næsten en kopi af det andet. Igen en bolderobring og en frispilning til Lagoda, der køligt sparkede 3-0-scoringen i kassen (50.). DGF/Stjernens sidste mål kom efter et hjørnespark, hvor Marlon Gernemanns afslutning rørte Finn Oland, der blev noteret for et selvmål (58.).

Sejren var DGF/Stjernens første på udebane i denne sæson. De har gjort det fint på eget græs men fået nogle ordentlige snittere på udebane, og at den flotte præstation netop kom væk hjemmefra gjorde glæden ekstra stor.

- Vi har trænet godt i de seneste uger. Så havde vi en dårlig pokalkamp i onsdags, hvor vi var heldige med at vinde efter straffesparkskonkurrence, men i Meldorf var vi hurtige i vores handlinger og konsekvente i 90 minutter. Det håber jeg, at vi kan fortsætte i de kommende kampe, sagde Sven Christiansen.


Jonas Løytved

Statistik:
TuRa Meldorf:
Oland - Seufert (Rusch 57.), Rolf, Plötz, Kahl, Kranich, Lichtwald (Mede 57.), Schinke, Eckhardt, Wendt, Ehlers
SG DGF/Stjernen: Asmussen - Ehru, Eken (Pawlowski 66.), Khan (Wachsmann 85.), Kponou, Sowada (Lassen 73.), Neumann, Baltuttis, Gernemann, Lagoda, Christiansen
Dommer: Marvin Vogt

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Rubriken

Aufstellungen

TuRa Meldorf

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)

SG DGF/Stjernen

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)