Så tæt på sensationen

Håndbold

10. November 2018, 19:14 Uhr

Syv mål fra Simon Jeppsson var akkurat ikke nok for SG Flensburg-Handewitt på udebane mod PSG. Arkivfoto: Martin Ziemer

Paris. Duften af en europæisk sensation var længe støtte end duften af croissanter i den franske hovedstad, men SG Flensburg-Handewitt må rejse slukørede og tomhændede fra Paris. De var så tæt på at hente point mod PSGs verdensstjerne, men efter at have ført gennem de første 50 minutter, tabte de tyske mestre med 29-28 til Hansen, Sagosen, Gensheimer og de øvrige kompaner fra byernes by.

Lige ved og næsten slår forhåbentlig ingen håndboldmand af hesten, for SG Flensburg-Handewitt har fortjent meget ros efter indsatsen mod PSG. De var uden Tobias Karlsson, Jim Gottfridsson, Magnus Rød og Marius Steinhauser og ikke levnet mange chancer, men de pressede PSG helt ud på kanten af Seinen.

Franskmændene måtte ty til 7-mod-6-spil i anden halvleg, hvor særligt Sander Sagosen var afgørende, da PSG gik fra 20-24 til 26-25 på små 10 minutter. Redningerne fra veteranmålmanden Thierry Omeyer var også nødvendige for værterne, da de efter stort besvær fik lidt bedre styr på Simon Jeppsson, Gøran Johannessen og Simon Hald, der havde boltret sig, som om de var en tur i Eurodisney.

SG kom nemlig hurtigt foran med tre mål i en første halvleg, hvor Anders Zachariassen i gæsternes forsvar afløste kaptajn Karlsson på fornem vis. PSG manglede ganske vist også en vis hr. Nikola Karabatic, men det var altså alligevel Mikkel Hansen, Sander Sagosen og Kim Ekdahl du Rietz, der blev lukket ned som en rottebefængt kælder.

Gæsterne førte med 15-12 ved pausen, og det lignede længe, at de skulle have mindst et point med fra Paris. Det havde vel egentlig også været fortjent. Efter pausen førte PSG kun med 26-25, og så da Uwe Genheimer ni sekunder før tid afgjorde kampen med en fløjscoring til 29-28. SG havde et angreb ved 28-28, men en ellers storspillende Simon Jeppsson blev reddet af Omeyer.

Læs mere i mandagens udgave af Flensborg Avis.

Jonas Løytved


Statistik:
Paris Saint-Germain: Corrales, Omeyer – Gensheimer 8 (5), Stepancic, Keita, Sagosen 4, Kounkoud 3, Toft 1, Remili 6, Abalo 1, Dourte, Karabatic 2, Morros, Hansen 3, Ekdahl1, Nahi
SG Flensburg-Handewitt: Buric, Bergerud – Golla, Hald 1, Glandorf 3, Svan 1, Wanne 1 (1), Jeppsson 9, Jøndal 3, Zachariassen 1, Søgard Johannessen 5, Lauge 2, Baijens
Dommere: Radojko Brkic og Andrei Jusufhodzic (Østrig)
Straffekast: 5/6-1/1
Udvisninger: 1-2 (Remili - Lauge, Svan)

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Mannschaften

Rubriken

Aufstellungen

PSG

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)

SG FleHa

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)