Fodbold

SdU-derby som åbning

Fodbold

Thomas Bleicher
19. Juli 2019, 19:20 Uhr

VErbandsliga-sæsonen åbnes med SdU-derbyen DGF mod SIF. Foto: Tim Riediger

Flensborg. Set med SdU-øjne bliver det et brag af en åbning, når fodbold Verbandsliga skydes i gang lørdag, d. 3. august kl. 13. Oprykkerne fra DGF (Dansk Gymnastikforening (Flensborg tager i Idrætsparken imod Slesvig IF (Idrætsforening), som i blev nummer seks i den seneste runde. Lørdag gæstede SIF allerede i Flensborg. Det skete i forbindelse med TSB Flensburgs (Oberliga) træningslejr, hvor begge hold tørnede sammen i en opvisningskamp. TSB vandt 6-2. DGF er pt. også i gang med testkampe. 

Tirsdag blev det til et 2-2-uafgjort mod TSV Kropp (Oberliga). Fredag stod den dog på en mindre skuffelse. Flensborg-holdet måtte melde pas til pokalkampen i 1. runde af den såkaldte Kreispokal, den lokale pokalturnering. DGF kunne ikke stille med et hold og modstanderen SG Süderbrarup/Angeln vandt 5-0 uden at kampen blev spillet. SIF spiller sin pokalkamp tirsdag, d. 30. juli (kl 19) hos TV grundhof. Det er altså kun få dage inden opgøret med DGF, som begge klubber måtte vente på længe. I forskellige SdU-sammenhænge har begge hold mødt hinanden på inden- og udendørs, men i en regulær ligakamp er det ikke sket i de seneste mange år. 

SIF spiller sin første hjemmekamp onsdag, d. 7. august (kl. 19) mod endnu en oprykker, FC Fockbek, som til trods for et nederlag til DGF i playoffkampene klarede vejen til Verbandsliga. DGF spiller sin første udekamp samme dag og tid hos naboerne TSV Nord Harrislee. Og lige som sæsonen begynder med et brag af en SdU-derby, slutter den også på samme måde. Lørdag, d. 23. maj kl. 14 tager SIF i Slesvig imod DGF.


Ruwen Möller

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Mannschaften

Rubriken