Fodbold

SdU-klubber med gode testkampe

Fodbold

04. März 2019, 06:07 Uhr

SIF leverede en god præstation i testkampen mod Husumer SV. Arkivfoto

Slesvig/Flensborg. Om en uge bliver det alvor for både Slesvig IF og IF Stjernen, men lørdag viste begge SdU-klubber, at forårssæsonen bare kan komme an.

Hjemme i Slesvig hentede SIF et flot uafgjort resultat i en målrig affære mod Husumer SV, der spiller en række over SIF. Værterne kom ellers bagud med 2-0, men et hattrick fra Erick Ewers tippede kampen fuldstændig på holdet. SIF kom foran med 3-2, men måtte altså nøjes med uafgjort efter en scoring i næstsidste minut af den ordinære spilletid fra Kevin Knitel.


Til gengæld lykkedes det for IF Stjernen at hente en sejr i deres sidste testkamp. Det var godt nok på en lidt billig baggrund mod TSV Großsolt-Freienwill, der spiller to rækker under Stjernen, men SdU-mandskabet kunne tanke fint med selvtillid med en 5-0-sejr. Lennert Steiner scorede en enkelt gang, mens både Marvin Hems og Ole Lund blev dobbelt målscorer.

Lørdag får IF Stjernen besøg af TSV Rantrum i Landesliga, mens Slesvig IF åbner mod TSV Süderbrarup.

Jonas Løytved