SG: D-drenge med kneben sejr

Fodbold

16. April 2018, 16:00 Uhr

Fodbold Flensborg. For fodbold D-drengene i SG DGF/Stjernen Flensborg stod den i Verbandsliga Nord-West på hjemmekamp. Mod Husumer SpVg blev det til en kneben 2-1 hjemmesejr. Dermed ligger SG-holdet nu på tredjepladsen i rækken. 

SG-træner Andreas Hybsz var tvunget til at justere lidt i holdopstillingen på grund af nogle afbud. DGF/Stjernen kom kun langsomt ind i kampen og Husum stod for de første chancer, som dog blev pareret. Efter godt 10 minutter overtog DGF/Stjernen initiativet på græsset og spillede sig selv frem til gode chancer, dog endnu uden at score. 

Det ændrede sig efter et hjørnespark. Kim-Jonah Brüning scorede til 1-0. Nu havde DGF/Stjernen for alvor fat i kampen og modstanderen. Det blev til flere fine opspil.Et ukoncentreret øjeblik var dog nok for Husum, til at få udlignet til 1:1. Gæsterne kom bedst fra start i anden halvleg og havde overtaget kampen. Efter en omstilling hhv. udskfting blev SG-holdet igen mere aktiv og til slut lykkedes det Julius Löser at score til 2-1. 


rm