SIF fejrer 70 års jubilæum

15. Juni 2017, 19:00 Uhr

Slesvig. I anledning af klubbens 70 års jubilæum tilbyder Slesvig Idrætsforening (IF) sine medlemmer en hel uge med sportsarrangementer til unge og gamle. Ugen begynder med SdUs fodboldstævne fredag kl. 18. Lørdag bliver der ud over fodbold spillet badminton. Petanque og dart, beachhåndbold, håndbold og vandlege står også på programmet. 

En af højdepunkter bliver opvisningskampen mellen SIFs fodboldhold og Det Sydslesvigske Fodbodllandshold, som bliver fløjtet i gang onsdag den 21. juni kl. 19. 

Onsdag eftermiddag holdes desuden en fodboldtræning for de mindste med Regionalliga-spillerne Jonas Walter og Marc Böhnke (ETSV Weiche Flensburg), som begge stammer fra Slesvig. Mens Böhnke har indstillet karrieren for få uger siden, er Walter også en del af SdU-landsholdet.


Grit Jurack