Spændende oplevelse for HKUFs U8 drenge
Fodbold
- Lækkert vejr, masser af boldberøringer p.g.a. femmands-bane og utroligt glade og motiverede børn gjorde dagen perfekt. Vi kunne som klub knytte nye kontakter til Danmark og vores børn blev sprogstimuleret på en super positiv måde, fortæller HKUF-træner Benno Ewel og fortsætter:
- Det er første gang, at en ungdomshold fra de sydslesviske foreninger stiller op i en DBU-spillerunde. Vi arbejder tæt sammen med SønderjyskE bl.a. med talentudvikling. Vi har været på mange turneringer i Danmark og tænkte derfor, det ville være en god idé, hvis vi kunne stille op med nogle af vore ungdomshold i DBU.
Flere boldberøringer
Mens ungdomshold i Tyskland spiller på en større bane, måler fodboldbanen for ungdomshold i Danmark blot 30 x 40 m.
- Hvert hold stiller op med en målmand og fire spillere på banen. Det giver flere boldberøringer, og børnene får flere positive oplevelser, fordi de bevæger sig mere og simpelthen har mere kontakt med bolden. Også målene er mindre end i Tyskland. Alt er mere tilpasset til børnenes behov, siger Benno Ewel.
På torsdag den 31. maj fortsætterspillerunden i Hørup, hvor HKUF møder Hørup UI og Broager UI. Kampene starter kl. 18 (mod Hørup UI) og kl. 18.80 (mod Broager UI).
Inga Schneider
Inga Schneider