Tidlig julegave til SdU-landsholdet

Fodbold

12. Dezember 2018, 08:30 Uhr

Kaj Andersen (t.v.) fra SdU glædede sig over de gode nyheder fra Lars Møller fra DGI. Foto: Sven Geißler

Flensborg. Det var et af de bedre besøg Kaj Andersen som ansvarlig for SdU-landsholdet fik, da DGIs øverste fodboldrepræsentant Lars Møller lagde vejen forbi Flensborg og SdU til et aktivitetsmøde i oktober. Lars Møller havde en exceptionel gave med til grænselandet idet han leverede en enorm lettelse af SdU-landsholdets budget i form af et tøj- og materiale-sponsorat ved select frem mod Europeada i 2020. Et sponsorat som der i den form ikke tidligere har været indenfor DGI.


 - Det er helt exceptionelt. Det er ikke noget, vi gør andre steder, der kommer støtten på andre måder. Det var min respekt og forståelse for situationen hernede, der skabte grundlaget for ideen at hjælpe også er det jo klart, at når Kaj med stor begejstring fortæller om projektet hernede, er det lettere selv at blive begejstret. Kaj solgte med sin begejstring det gode budskab, og det fangede mig, siger Lars Møller. 
Kaj Andersen lægger ikke skjul på, at det lignede en tidlig juleaften, da Lars Møller løftede sløret for aftalen. 
-Det var virkelig som juleaften og en gave der var faldet ned fra himlen. Det er jo enormt mange penge i det, som gør arbejdet med vores projekt Europeada 2020 væsentligt nemmere. Vi var og er himmelhenrykte. Vi har ikke fået armene ned igen, siger SdU-landsholdets teammanager. 
Landsholdet arbejdede til sidste slutrunde med et budget på 30.000 euro og kan med aftalen sikre omkring 25 procent af det planlagte budget til den kommende slutrunde 2020 i Kärnten. Lars Møller er glad for at kunne gøre noget godt for SdU. 
-SdU er en vigtig del af DGI overordnet. Vi er glade for og er stolte af at have SdU med. Det der fangede mig er, at når Kaj Andersen står og fortæller om SdU og landsholdet er det med en kæmpe respekt og stolthed. Det var rigtig, rigtig vigtigt for mig at kunne byde ind på den måde og give SdU noget af det tilbage, de giver til DGI, siger Møller, der påpeger, at samarbejdet med SdU, uanset om det har været Reinhard Jacobsen, Holger Carstensen eller Kaj Andersen, der har været formand for SdUs fodboldudvalg, altid har været godt. 
Kaj Andersen føler stor taknemmelighed for den uventede hjælp. 
- Der kan mærkes en gensidig respekt. Det gør, at vi ikke bare har vundet i lotteriet, men der ligger mere bag ved det. Vi har investeret en masse i vores organisation og vores optræden og får det tilbage nu, siger Andersen. Det økonomiske rygstød har i hvert fald gjort det fremtidige arbejde en væsentlig del nemmere. 


Timo Fleth tif@fla.de 

Resümee

Weihnachten fiel für die Fußballer vom SdU-Landshold in diesem Jahr schon deutlich vor dem 24. Dezember. Ein Sponsoringvertrag über Material mit select unter tatkräftiger Mithilfe von DGI. beschert eine fast 25 Prozentige Übernahme des zu erwartenden Budgets für die Europeada 2020.