Fodbold

To gange sølv til HKUF

Kredspokal

03. Juni 2019, 08:20 Uhr

HKUFs U10 drenge. Fotos: B. Ewel

Kropp. Fodbolddrengene fra HKUF spillede sidste torsdag med både et U10 og U12 hold i kredspokalens slutrunde. 

Begge hold spillede sig til finalen. U10- drengene vandt over SG Satrup Grossolt med 2-0 og skulle tre timer senere møde SG Haithabu. Kampen blev tabt 4-1, men drengene leverede en fin kamp mod de fysisk overlegne modstænder. Også U12 holdet vandt semifinalen. De slog TSV Kropp i straffesparkskonkurrence, men måtte nøjes med sølv, efter de tabte til SC Weiche Flensburg 08 i finalen med 5-1. - Vi har igen set et udråbstegn, og jeg er meget stolt over spillerne og deres træner. Vi er en lille klub med få spillere, men vi kan altid vise gode resultater frem, siger afdelingsleder Benno Ewel.

Nye udfordringer

Han er overbevist om, at de unge fodboldspillere kan udvikle sig allerbedst med den danske spillefilosofi. Derfor starter næste sæson HKUFs ungdomshold i Danmark. - Alle, som har lyst, til et sådant eventyr, er mere end velkommen hos os, siger han.