Håndbold
SG-Keeper til Tønder
Flensborg. TM Tønder har hentet den tyske målmand Jonas Wilde hos SG Flensburg Handewitt II på en to-årig kontrakt. Det skriver Tønder i en pressemeddelelse. Klubben skriver:- Det er med meget stor glæde, at vi kan præsentere endnu en ny spiller op til den kommende sæson. Fra 1. juli 2020 tiltræder den 22-årige tyske målmand, Jonas Wilde, på en 2-årig kontrakt hos TM Tønder. Den 198 cm højde målmand kommer til klubben efter en sæson hos SG Flensburg Handewitt. Tidligere har Jonas Wilde spillet i TSV Hannover-Burgdorf.- Det er virkelig et scoop TM Tønder har gjort. Jeg er meget glad for, at Jonas har skrevet kontrakt med klubben, da jeg ser ham som et stort målmandstalent. Målmænd har en stor og vigtig rolle på et hold, og Jonas er en spændende målmand, der udstråler ro, men samtidig har stor vindermentalitet, siger Tønder-cheftræner Jan Paulsen, der selv har en fortid i SG.