Bjerringbro-Silkeb. - - Herren - Handball

Håndbold
»Jeg havde mine bedste oplevelser i Flensborg«
Flensborg. Celje og Flensborg har faktisk flere ligheder. Den åbenlyse er vand: Cejle ligger ved Savinja-floden, Flensborg er en fjordby. Noget andet er, at begge byer har et »deutsches Haus« som bruges til diverse kulturelle arrangementer. Men den største fællesnævner mellem Celje og Flensborg er og bliver håndbold. Håndboldherrerne fra RK Celje er slovenske mestre og Champions League-vindere tilbage fra 2004, mens SG Flensburg-Handewitt som bekendt er tyske mestre og Champions League-vindere fra 2014. I begge byer er håndboldklubberne de store samlingspunkter for indbyggerne. Det har Draško Nenadic også erfaret. Den serbiske håndboldspiller slår nu sine folder i RK Celje, men fra 2013 til 2015 boede han i Flensborg og havde håndboldhjemmebane i Flens-Arena. - Celje minder faktisk lidt om Flensborg. Alle lever for håndbold, og det kan jeg rigtig godt lide, siger Nenadic, der søndag (kl. 17, live på Sky og TV3 Sport) agerer næste udfordring for SG Flensburg-Handewitt. Torsdag spillede SG i Bundesligaen mod TSV Hannover-Burgdorf (kampreportage på fl-arena.de), og søndag gælder det så Champions League mod de slovenske mestre. Endnu en lighed mellem Celje og Flensborg er også, at det er byer, hvor Draško Nenadic har fået håndboldmelodien til at spille. Stemmen går lige et glædesgear op, når bagspilleren bliver spurgt ind til sin tid i SG Flensburg-Handewitt.- Det var den bedste tid i min karriere. Jeg havde mine bedste oplevelser i Flensborg. Både på grund af byen og SG. - Flensborg er en smuk by, og jeg mødte mange rigtig søde mennesker. Jeg har mange venner derfra, som jeg stadig er i kontakt med, fortæller den tidligere SG-spiller, der var med til at vinde Champions League til Flensborg. Det kalder han sin karrieres højdepunkt, og han nærer stadig varme følelser for den nordtyske klub, som han fortsat følger på afstand. - Jeg nåede desværre ikke at blive tysk mester med SG, men det var rigtig stærkt og fortjent, at det lykkedes i sidste sæson. Jeg elsker håndbold, og jeg nyder at følge klubben på afstand, lyder det fra den 28-årige serber, der er lillebror til Veszprem-stjernen Petar Nenadic.
weiter »
Vermarktung: