Anpfiff: Samstag, 13. Mai 2017  -  15:30 Uhr
Liga: Bundesliga Spieltag: 33. Spieltag Platz / Ort: Red Bull Arena Zuschauer: 42558 Schiedsrichter: Stieler (Hamburg)
Fodbold
Yussuf Poulsen: »Vi har bare været gode«
Leipzig. Sidste weekend blev det en realitet. Med en 4-1-udesejr over Hertha BSC Berlin klarede RB Leipzig den direkte kvalifikation til Champions League. Det er en stor succes for oprykkerne, som har den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen med på holdet. Flensborg Avis besøgte danskeren i Leipzig og talte med ham om klubbens og hans personlige succes i den første Bundesliga-sæson nogensinde. Flensborg Avis: I bliver formodentlig nummer to (Dortmund kan teoretisk stadig nå Leipzig/red.) og har klaret Champions League-kvalifikationen. Er jeres egne ambitioner dermed blevet indfriet?Yussuf Poulsen: Ja, helt bestemt, mere end det. Vi havde på intet tidspunkt et mål, der sagde, at vi skulle ligge der, hvor vi ligger. Men pludselig fik vi chancen, fordi vi spiller en god efterårssæson, hvor vi vinder otte kampe i træk. Så kommer man derop, og da vi også fik en okay start i år, plus at mange af de etablerede hold ikke var der, hvor de plejer at være. Så det er også en sæson hvor vi måske har været heldige i forhold til, hvor mange point topholdene ellers har. Og så er det klart, når man ligger deroppe, så skal man også gå efter det, og det har vi gjort hele vejen. Er du personlig tilfreds med det, du har vist og fået lov at spille i din første Bundesliga-sæson? Ja, helt sikkert. Jeg ville gerne have scoret flere mål (3 mål i 27 kampe/red.), men jeg er rigtig tilfreds med det, jeg har præsteret. Jeg har spillet et par rigtig gode kampe og starter derfor også inde stort set samtlige kampe, jeg har været klar til. Desværre var jeg gennem en lille skadesperiode (i februar/marts ude med en muskelskade i fem uger/red.), men det var egentlig også okay, fordi jeg aldrig har prøvet at være skadet før. Hvordan var det?Det var ikke fedt. Men der er få spillere, der går gennem en hel karriere uden at være skadet, jeg tror måske ikke en gang, der findes nogen. Men det med at være ude og komme tilbage, og jeg kom rigtig stærkt tilbage efter min skade, det var godt at prøve. Selv om jeg stadig kan mærke, at jeg mangler lidt og stadig skal arbejde lidt for at være tilbage på 100 procent. Men sådan nogle perioder lærer man meget af. 
Vermarktung: