Anpfiff: Samstag, 8. Dezember 2018  -  13:30 Uhr
Liga: Regionalliga Nord Spieltag: 22. Spieltag Platz / Ort: Manfred-Werner-Stadion Zuschauer: 558 Schiedsrichter: Martin (Nordholz)
Fodbold
Update: »Det er utroligt, hvad vi har opnået i år«
Flensborg. Nogle havde et glas gløgg i hånden, andre havde en øl, mens tredje nøjedes med en vand. Smag og behag i forhold til drikkevarer, men alle var i lige godt humør efter SC Weiche Flensborg 08s sejr på 4-0 over Egestorf-Langreder i kalenderårets sidste kamp for Flensborg-holdet. Fansene sang, og da Weiche Flensburg-træner Daniel Jurgeleit entrede klubhuset efter kampen, blev han mødt med klapsalver og enkelte jubelråb. Jo, tilfredsheden var stor, og stemningen løssluppen, da Weiche Flensburgs presseansvarlige bød »hjerteligt velkommen til årets sidste pressekonference«. Stemningen blev dog mere alvorlig, da han gav ordet videre til Daniel Jurgeleit. - Sidste kamp i dette år blev utrolig succesfuld for os, indledte Weiche Flensburg-træneren, der i alt brugte næsten fem minutter på at evaluere hele år 2018 foran sponsorer, fans og presse. Han er meget tilfreds med det, som hans hold har præsteret i de første 22 kampe af den nye sæson. Weiche Flensburg har hentet 38 point og går til vinterpause på en fjerdeplads i Regionalligaen. Jurgeleit oplever imidlertid konstant at blive målt op mod sidste sæson, hvor holdet endte som mestre, og det er ikke fair, mener han. - Når vi havde så megen succes i sidste sæson, er der hurtigere utilfredshed, end hvis vi var blevet fem'er, seks'er eller tolv'er, men det er ikke i orden. Vi har ikke noget årsabonnement på et mesterskab. Vi er ikke Bayern München. Vi har ikke de forudsætninger, der gør, at vi konstant kan indtage førstepladsen. - Når vi tænker over, hvad vi har leveret i sidste sæson med to kampe om ugen som amatørklub i forhold til andre hold, så er det imponerende. Når man kigger på VfL Wolfsburg, er det ingen overraskelse for mig, at de fører ligaen. De træner under professionelle forhold og har nogle andre muligheder, end vi har, sagde Daniel Jurgeleit, der uddybede ved at komme ind på Weiche Flensburgs to storkampe mod Cottbus og Werder Bremen, der måtte flyttes ud af byen og til henholdsvis Kiel og Lübeck. - Forventninger til os er, at vi hele tiden forbedrer os. Fra syvendepladsen til førstepladsen. Nu skal vi så være på nultepladsen, men sådan fungerer det ikke. Fodbold er ikke en lige vej. Vi runder et fantastisk år 2018 af, og spillerne har fortjent at nyde julen.
Vermarktung: