Danskerklub henter Hald og fortsætter sin filosofi

Håndbold Bundesliga

08. Januar 2018, 17:40 Uhr

Simon Hald (Nr. 11) er i denne sæson med Aalborg modstander til SG Flensburg-Handewitt. Fra sommer bliver han holdkammerat til Marius Steinhauser (Nr. 19, f.v.), Holger Glandorf og Tobias Karlsson. (Arkivfoto)

Flensborg. Endnu en dansk håndboldspiller kan fra næste sæson kalde sig SG Flensburg-Handewitt-spiller. Således meddeler Aalborg Håndbold og SG mandag, at stregspilleren Simon Hald efter sommeren skifter til den nordtyske storklub. 


- Vi er selvfølgelig kede af, at vi mister en så stærk spiller. På den anden side er vi stolte af, at vi har opfostret og udviklet Simon helt fra junior årene, til der hvor han er i dag - nemlig blandt de allerbedste stregspillere i Danmark. Der er ingen tvivl om, at Simon har en stor karriere foran sig i udlandet og på sigt også på det danske landshold, siger direktør Jan Larsen i en pressemeddelelse. 

23-årige Hald, der har rundet 200 kampe for Aalborg, glæder sig til at prøve kræfter med Bundesligaen. 

- Jeg er glad for, at jeg fremover skal tørne ud i Bundesligaen. Det har længe været mit mål at prøve mig af i verdens bedste liga. Jeg er samtidig også ked af at skulle forlade klubben, der har stået mig nær de sidste mange år.
Aalborg Håndbold betyder alverden for mig, og jeg håber inderligt at slutte min tid med en titel, siger Hald. 
 I forvejen har Flensburg Rasmus Lauge, Kevin Møller, Thomas Mogensen, Henrik Toft Hansen, Anders Zachariassen og Lasse Svan i truppen. Til sommer sker dog en stor ud-skfitning i truppen. Således bliver Simon Hald efterfølger til Henrik Toft Hansen, som skifter til Paris. Thomas Mogensen vender hjem til Danmark og fortsætter i Skjern, og Kevin Møller skifter til Barcelona. Desuden stopper Mattias Andersson sin karriere (han bliver målmandstræner for Østrig), og Kentin Mahé forlader SG til fordel for Veszprém. Med Benjamin Buric (Wetzlar), Magnus Jøndal, Gøran Søgaard Johannessen (GOG) og Thorbjørn Bergerud (Holstebro) har Flensborg allerede fundet en del afløsere. 

Sidste åbne spørgsmål er Jacob Heinl. Hans kontrak udløber efter sæsonen. Angiveligt skal SG være i forhandlinger med tyske Johannes Golla (MT Melsungen). Det vil klubben indtil videre ikke bekræfte, men den unge stregspiller har ikke valgt at forlænge sin kontrakt i Melsungen og er ifølge vores informationer på vej til SG. 

Ruwen Möller 

Resümee:

Handball-Bundesligist SG Flensburg-Handewitt nimmt den dänischen Nationalspieler Simon Hald Jensen von der nächsten Saison an unter Vertrag. Der Kreisspieler erhält einen Dreijahresvertrag bis 2021, teilte die SG am Montag mit. Hald Jensen ersetzt seinen Landsmann Henrik Toft Hansen, der zum französischen Meister Paris Saint-Germain wechselt. Der 23-Jährige spielt derzeit für den dänischen Erstligisten Aalborg Håndbold. Dort erzielte er in 201 Spielen 415 Tore. Im diesjährigen Champions-League-Durchgang gelangen ihm 25 Treffer. Der 2,03 Meter große und 114 Kilogramm schwere Profi gehört zum erweiterten EM-Kader der dänischen Nationalmannschaft und absolvierte bislang 14 Länderspiele. Die Flensburger sind traditionell ein Anlaufpunkt für dänische Spieler. Derzeit haben die Schleswig-Holsteiner sechs dänische Profis unter Vertrag. Trainer Maik Machulla verspricht sich viel von der Neuverpflichtung. »Er ist aufgrund seiner außergewöhnlichen körperlichen Voraussetzungen in der Lage, uns sowohl in der Abwehr als auch im Angriff zu helfen«, sagte der Coach.