Glade håndboldbørn

SdU håndbold

17. Oktober 2017, 18:50 Uhr

Fra fredag til søndag var der gang i 24 unge håndboldentusiaster, som deltog i SdUs håndboldskole. (Foto: Sascha Reimer)

Slesvig. SdU håndbold havde i den forgangne weekend inviteret børn mellem syv og ti år til håndboldskole i Slesvig. Fredag eftermiddag tog leder Stephan Krüger og hans hjælpere, Kim Marvin Weber, Sascha Reimer og Beatrice Harp, imod 15 drenge og seks piger. 


- Håndboldskolen var igen en stor succes. Vi havde også deltagere fra Danmark. Det er vi meget stolte af. Deltagernes niveau var meget forskelligt, men børnene var meget gode til at hjælpe hinanden. Det var dejligt at se, sagde Stephan Krüger, som efterhånden har været med som træner og leder i mange år. Deltagerne havde bl.a. mange timers håndboldtræning, spillede en del kampe og nyd en tur i svømmehallen. - Vi som trænere er meget tilfredse med forløbet. Søndag kunne vi sende mange glade, men trætte børn hjem til deres forældre, sagde Stephan Krüger. Fredag den 27. oktober står træneren og hans team klar igen. Her starter næste håndboldskole, denne gang for børn mellem 11 og 16 år.