Grænseløs lidenskab: Flensburg-filosofien

Bogtip

02. November 2017, 11:00 Uhr

Lasse Ryom har skrevet bogen »Grænseløs lidenskab - en dansk-tysk håndboldhistorie«. Vi bringer i flere dele et uddrag fra kapitlet »Flensburg-filosofien«.


Del I

Flensborg. I Flensburg-Handewitt har man aldrig rådet over håndboldsportens største stjerner. Ingen Nikola Karabatic, Mikkel Hansen eller Ivano Balic. Ingen oliemillioner bugner i klubkassen. Her er det kollektivet, der vinder, ligesom det er kollektivet, der taber. Og med kollektivet menes der ikke bare de syv spillere på banen, men også reserver, trænere, ledere, fans, sponsorer og frivillige. I Flensburg snakker man ligefrem om et familiært sammenhold i klubben, som helt grundlæggende gør det til et godt sted at være. Det stærke sammenhold ligger dybt i klubbens DNA og er en af årsagerne til, at grænseholdet har ligget i toppen af tysk håndbold, og dermed også den europæiske top, i snart 25 år. 

Med et spillerbudget på 6,5 millioner euro, knap 50 millioner kroner, er Flensburg-Handewitt ikke nogen lille klub, men den har ikke de samme økonomiske muskler som konkurrenter som THW Kiel, PSG eller Veszprém. Alligevel har nordtyskerne gennem årene ofte formået at spille lige op med nogle af verdens bedste – og af og til også mere end det. De sidste ti år er det blot blevet til én placering uden for top tre i bundesligaen, der uomtvisteligt er verdens stærkeste håndboldliga. Og i de sidste syv år har fjordbyens drenge stået i syv pokalfinaler og én Champions League-finale. Så hvordan har Flensburg-Handewitt formået at fastholde det stabile niveau? Ifølge klubbens forretningsfører, Dierk Schmäschke, har man fulgt den samme strategi de sidste tyve år. Det handler om at finde de rigtige spillere tidligt, før de store klubber kommer på banen. Og så kigger man naturligvis først mod nord. »Vi kan ikke gøre som Kiel, Paris eller Barcelona, der bruger flere penge på spillere. Vi må finde en anden måde at få tingene til at lykkes på. Vi har en fordel i og med, at vi holder til lige ved grænsen, og den situation drager vi nytte af. Vi holder altid øje med danske og andre skandinaviske spillere, som har været en stor del af klubben i mere end tyve år. Og det er altid lykkedes os at bygge et konkurrencedygtigt hold op med de midler, vi har til rådighed,« siger forretningsføreren. Flensburg-Handewitt er i folkemunde kendt som danskerklubben, fordi tiltrækningskraften på danske spillere altid har været stor. Siden stiftelsen i 1990 har knap 30 danske spillere og trænere været en del af den traditionsrige håndboldklub. I indeværende sæson (2016-2017) har klubben ligefrem kunnet stille med en pæredansk startopstilling, hvis man accepterer at have to stregspillere inde på samme tid: Mål: Kevin Møller. Højre fløj: Lasse Svan Hansen. Højre back: Thomas Mogensen. Venstre back: Rasmus Lauge. Streg: Anders Zachariassen og Henrik Toft Hansen. Venstre fløj: Anders Eggert. På papiret et rigtig stærkt hold, hvoraf flere af spillerne også kunne have prøvet lykken andre steder. 

Men hvorfor blev det Flensburg og ikke FC Barcelona eller noget andet mere eksotisk? »Flensburg har hele pakken,« lyder forklaringen fra flertallet af nuværende og tidligere spillere, der er blevet interviewet til denne bog. Kombinationen af, at Flensburg ligger geografisk fordelagtigt, og at man kan spille i verdens bedste håndboldliga, passer danskerne godt. »For os spillere handler det om, at vi kan have familie og venner tæt på, men stadigvæk blive udfordret på den allerøverste hylde – så det er den pakke, der gør det rigtig attraktivt for os,« forklarer Thomas Mogensen. 


Fortsættes ...