Første skridt mod oprykning til Verbandsliga
U 19 fra SG DGF/Stjernen vandt deres første kamp 4-0 mod SG Wiesharde-Schafflund-Lindewitt og fører puljen.
Manus Riele fra SG DGF/Stjernen vandt de fleste af sine dueller mod drengene fra SG Wiesharde-Schafflund-Lindewitt (Foto: Lars Salomonsen)
Mindre tempo
Efter scoringen til 1-0 spillede begge hold frem og tilbage uden, at et af holdene dominerede kampen. Thomas Knuth, teammanager fra SG DGF/Stjernen sagde efter kampen:
- I første halvleg, efter vores tidlige scoring ville ingen af holdene lave en fejl. Derfor spillede alle med mindre tempo og uden risiko. Det blev bedre i anden halvleg. Vi dominerede kampen og fik flere og flere målchancer.
Anden halvleg startede med et selvmål af Max Jürgensen efter 60 minutter. Niklas Thiele bragte efter 64 minutter gæsterne i front til 3-0, og Jan-Luca Barschdorf lukkede kampen til 4-0 efter 87 minutter. Holdet fra SG Wiesharde-Schafflund-Lindewitt er den formentligt svageste modstander i kampen om oprykning. Holdet stod næsten hele kampen i forsvar og havde ingen målchancer i 90 minutter.
- Hvis de ikke havde en god målmand, havde vi vundet med mange flere mål. Vi var næsten 80 procent i boldbesiddelse, og de ventede bare på kontrachancer, fortæller en glad Thomas Knuth og fortsætter:
- Det bliver noget helt andet på lørdag. Vores næste modstander fra JSG Hattstedt/Arlewatt er nok meget bedre. De spiller på samme niveau som os.
Lørdag kl. 15
På lørdag kl. 15 bliver kampen spillet i Viöl på kunstgræsbane. Kampen bliver spillet på neutral grund, for at alle hold har samme forudsætninger.
- Det bliver en helt anden kamp. Vi spiller på kunstgræs, det har vi aldrig gjort før. Vi spiller også tre kampe på otte dage. Det er vi ikke vant til, siger Thomas Knuth, han mener dog, at det ikke burde være et problem:
- Vi træner lidt mindre, end vi plejer at gøre. Og drengene giver alt for at nå deres mål. Vi er også i god form. Så det burde ikke være et problem.
JSG Hattstedt/Arlewatt skal vinde kampen, for at beholde chancen for oprykning. De spillede sidste onsdagderes første kamp 1-1 mod Merkur Hademarschen. Hvis SG DGF/Stjernen vinder kampen på lørdag, bliver kampen mellem holdet og Merkur Hademarschen på onsdag afgørende. Vinderen må spille Verbandsliga i næste sæson.


