Kevin Møller mangler

Håndbold

11. Mai 2018, 11:17 Uhr

De danske fans kan glæde sig til en hjemmekamp i juni i Aalborg. (Arkivfoto)

Flensborg. Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 18 spillere, som bliver en del af den kommende træningslejr, der byder på landskampen mod Schweiz i Aalborg 5. juni og to træningskampe mod Frankrig på Guadeloupe 9. og 13. juni. Det skriver DHF i en pressemeddelelse fredag.

Med Lasse Svan, Rasmus Lauge, Anders Zachariassen og Henrik Toft Hansen er fire spillere fra SG Flensburg-Handewitt udtaget. Målmand Kevin Møller er ikke udtaget.
De danske håndboldherrer runder sæsonen af med tre landskampe, hvoraf den første mod Schweiz foregår i Aalborg på Grundlovsdag tirsdag d. 5. juni kl. 20.15. Herefter rejser landsholdet til Paris for at følges med det franske landshold over Atlanten til Guadeloupe, hvor de to nationer krydser klinger ved to lejligheder henholdsvis 9. og 13. juni.

Truppen til juni måneds landsholdssamling

Målvogtere
Niklas Landin
Jannick Green

Stregspillere
Henrik Toft Hansen
Anders Zachariassen

Magnus Saugstrup

Fløjspillere
Magnus Landin
Casper U. Mortensen
Hans Lindberg
Lasse Svan

Bagspillere
Mikkel Hansen
Jacob Holm
Lasse Møller
Rasmus Lauge
Mads Mensah
Nikolaj Øris
Niclas Kirkeløkke
Henrik Møllgaard
Morten Olsen

Herudover møder Michael Damgaard ind på samlingens første dag til et fysisk tjek.


rm