Lasse Boesen stopper i Kolding IF
Håndbold
- KIF håndbold har altid været som familie for mig, og jeg har altid prioriteret KIF frem for næsten alt.
- Jeg er glad og stolt over, at nye kræfter ser muligheder i platformen omkring KIF Håndbold Elite og er klar med energi og fornyede ressourcer til fremtiden, siger Lasse Boesen.
Med hans afgang stopper en æra for familien Boesen i KIF, da hans far, Jens Boesen, er afgående som direktør.
- Vi havde regnet med at kunne lukrere på Lasse Boesens store erfaring og faglighed, men på den anden side så forstår jeg godt Lasses valg, siger Anders Jensen, næstformand i KIF Kolding Håndbold.
Spillede i Flensborg fra 2008 til 2011
Lars Frederiksen fortsætter som cheftræner, og sammen med Anders Jensen sonderes terrænet for at finde en ny assistenttræner. Lasse Boesen var i klubben ad flere omgange. Han sluttede sin aktive karriere i KIF Kolding København i 2015. For kort tid siden brød klubben båndene til København, så den fremover hedder KIF Håndbold. Lasse Boesen har i sin aktive karriere som håndboldspiller blandt andet spillet for den tyske klub SG Flensburg-Handewitt (2008 til 2011).
ritzau/mr


