Uafgjort i anden halvleg

Håndbold

Thomas Bleicher
29. Juli 2018, 18:50 Uhr

Lasse Worm (med bold) har en fortid i SønderjyskE og mødte de gamle klubkammerater. Fotos: Sven Geißler

Flensborg. To dage efter 35-18-nederlaget i den første træningskamp i sæsonforberedelsen tabte DHK (Dansk Håndboldklub) Flensborg fredag aften også til den danske eliteklub SønderjyskE, som til dagligt spiller i den bedste danske række. Efter 60 minutter foran godt 500 tilskuere i Skansen i Sønderborg lød cifrene 35-21 til de lyseblå. 

DHK spillede i første halvleg alt for forsigtigt≠ og løb ikke hjem. Ved pausen var DHK derfor bagud 20-6. I anden halvelg agerede gæsterne med mere tempo i angrebspillet og spillede faktisk 15-15. Lørdag og søndag var DHK igen undervejs i Danmark. Programmet bød på en træningslejr i Kruså. Weekenden skulle egentlig holdes i Slesvig, men blev med kort varsel flyttet nord for grænsen. 

Den næste kamp spilles for DHKs vedkommende torsdag kl. 19 i Altenholz mod TSV Altenholz. SønderjyskE fortsætter i denne uge med to træningskampe. Den første onsdag kl. 18.30 mod Fredericia HK. Fredag kl. 12 gælder det Ribe/Esbjerg HH, som har fået tilgang af tyske Jacob Heinl (tidligere SG Flensburg-Handewitt). Begge kampe spilles i Vojens Gynmastik og Idrætsefterskole.

Ruwen Möller