UPDATE: Burić får dansk landstræner

Håndbold

19. September 2018, 17:20 Uhr

Flensborg. Det bosniske håndboldlandshold, der har Benjamin Burić som målmand, har onsdag præsenteret den tidligere SG-Flensburg-Handewitt-spiller Lasse Boesen som ny assistenttræner for cheftræner Bilal Suman. 

Suman sagde onsdag i det bosniske medie sport.ba, at han i arbejdet med at kvalificere Bosnien til EM i 2020 også vil få hjælp af den tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt. Det er dog ikke tilfældet.
- Det har jeg aldrig snakket med Bilal om, så det passer ikke, understreger Hvidt over for Ritzau.
Både Hvidt og Boesen spillede sammen med og under Bilal Suman i KIF Kolding.
Lasse Boesen stoppede i juni som sportschef og assistenttræner i KIF Kolding.
Kasper Hvidt stoppede sin karriere som spiller i 2017 og har siden været sportschef hos RFRSH Entertainment, firmaet bag e-sportsholdet Astralis.

Næste landsholdsamling for Bosnien-Herzegovina er sidst i oktober, hvor de åbner EM-kvalifikationen med kampe mod Hviderusland og Tjekkiet.

Løytved