Foreningsliv

Sammen - hver for sig

29. August 2020, 00:12 Uhr

Petanque er populært i Risby UF. Foto: Martin Ziemer

I en ny artikelserie vil vi kigge på SdU-klubberne rundt om i Sydslesvig. Vi begynder med Risby UF, som vi har besøgt i løbet af sommeren.

Risby. Langt nede i Sydslesvig ligger den lille forening Risby UF, som har 190 medlemmer. Klubben træner i en lille sportshal og udenfor på idrætspladsen.
- Vi har mange unge medlemmer, som dyrker for eksempel ballet eller bordtennis, og mange unge pensionister, som spiller petanque, siger Anders Rundberg.

Han har været formand for foreningen i fire år, er svensker og egentlig kommet til regionen for at spille lidt mere petanque, efter at han blev pensioneret. Som formand har han ikke meget arbejde, men nyder møderne med de forskellige afdelinger. Det sker dog ikke mere end et par gange om året.
- Og så går det hurtigt, fordi vi prøver at arbejde effektivt, siger Anders Rundberg.
Han er glad for mulighederne omkring den tidligere danske skole, hvor Risby UF har hjemme. Og selv om skolen er blevet lukket denne sommer, er han fortrøstningsfuld for, at forholdene ikke forandrer sig. 

Ballett

Risby UF og en del af de andre SdU-klubber i Sydslesvig. Grafik: Kay Ohlsen

- Indtil videre har vi ikke mistet nogen medlemmer. Jeg tror, at vi forbliver nogenlunde på samme niveau.
Han elsker klubben, fordi den er så lille og hyggelig.
- Hver afdeling har styr på sine ting. Men vi har et stort fællesskab alligevel. Om sommeren plejer vi at holde en stor fest. I år blev det desværre aflyst, siger formanden.
Petanqueafdelingen har omkring 16 spillere, som træner to gange om ugen. Lige så meget træner også mange af de yngste medlemmer i klubben.
Janina Klawitter leder gymnastik- og danseafdelingen med omkring 30 til 40 børn.
- Lige nu har jeg fem kurser. De lidt ældre piger kommer gerne til »Funky Kids dance«, men nu bliver jeg nok nødt til at starte med flere balletkurser. Efterspørgslen er steget markant. Så det vil jeg gerne, siger ballettræneren.
Lige som formanden elsker Janina Klawitter hyggen i klubben.
- Jeg kan godt lide kulturen i det danske mindretal. Alle siger du og hygger sig sammen, siger hun.
Men flere gange om året står hyggen først i centrum efter børnenes præstationer. - De elsker det. Vi opfører engang om året et program i Egernførde. Ud over det inviterer jeg gerne forældrene til timerne, så de kan se, hvad børnene lærer hos mig, siger Janina Klawitter.

Bordtennis

En anden af klubbens afdelinger er bordtennisgruppen. Efter et par år med en næsten nedlagt afdeling kom der liv i den igen. Claus Peter Prosch har som dreng lært at spille bordtennis. Nu er han 42 år og prøvede sidste år at genoplive bordtennis hos Risby UF.
- Jeg har været væk i et par år, men da jeg kom tilbage, ville jeg gerne starte noget igen. Vi var faktisk ret gode et par år tilbage. Så det skulle bygges på, siger Claus Peter Prosch.
Han startede med en gammel ven i januar 2019. På kort tid kom der en del spillere til.
- Så besluttede vi, at vi vil starte i ligaen. I løbet af en uge fik jeg ordnet det hele. Vi spillede sidste sæson i kredsklasse 5 og gjorde det udmærket. Havde vi ikke haft en så dårlig anden halvdel af sæsonen, havde vi vundet ligaen, siger bordtennisspilleren.
Brød.9. Deutsch: I næste år vil de gerne spille i kredsklasse 4, men skal vente på godkendelsen fra forbundet. Også et par ungdomsspillere har tilsluttet sig til bordtennisafdelingen.
- I alt er vi omkring 20 spillere. Det er fint efter sådan en kort tid. Lige som de andre elsker han at være en del af Risby UF.
- Jeg har bevidst valgt mindretalsklubben. Som barn fik jeg til stævnerne altid mindst tre kampe, fordi vi spillede med i den danske runde. Det findes ikke længere. Derfor starter vi nu med et firemandshold i den tyske runde. Klubbens størrelse er lige tilpas, og vi hygger os meget, siger Claus Peter Prosch.
Brød.9. Deutsch: Ud over de tre nævnte sportsgrene kan man cykle, dyrke pilates eller gå til børnegymnastik i Risby UF. 

Grit Jurack

Resümee:

Risby UF ist ein kleiner SdU-Verein mit 190 Mitgliedern. Er hat eine gute Mischung aus jungen und älteren Vereinsmitgliedern, die sich in den verschiedenen Sparten verwirklichen können. Viele der Kinder spielen Tischtennis oder nehmen an Tanz- und Balletkursen teil. Die meisten Junggebliebenen treffen sich ein bis zweimal pro Woche zum Petanque.
Auch der Vereinsvorsitzende, der Schwede Anders Rundberg, wirft regelmäßig die schweren Kugeln. Genau deswegen ist er vor vielen Jahren ins Herzen Schleswig-Holsteins gezogen.
Er liebt seinen Verein, weil er eben so klein und gemütlich ist. Außerdem haben alle Spartenleiter ihren Bereich im Griff, weswegen er wenig eingreifen muss.
Die Petanque-Abteilung nimmt regelmäßig an Wettkämpfen teil. Darum geht es bei den Ballettindern eher selten. 30 bis 40 Kinder nehmen an einem der fünf angebotenen Kurse teil und werden nur etwas nervös, wenn sie für ihre Eltern tanzen.
Die Tischtennisspieler hingegen spielt in der Kreisliga 4 um Punkte. Die Abteilung will wachsen und freut sich über die steigende Beliebtheit an ihrem Sport im Verein.

Fotogalerie