25.02.2019

BSV tager fremragende CL-resultat med hjem

Håndbold

Michael V. Knudsen og Bjerringbro-Silkeborg tog et stort skridt mod Champions Leagues 1/8-finaler med en udesejr i Polen. Arkivfoto

Plock. Bjerringbro-Silkeborg (BSV) skulle forsøge at sikre sig et godt resultat i det første af to playoff-opgør i Champions League mod Wisla Plock, da de danske vicemestre var draget til Polen. Det må man sige lykkedes. BSV kunne rejse hjem fra Polen med en sejr på 26-22.

BSV leverede en god præstation i det meste af første halvleg og var foran det meste af vejen. Især Sebastian Skube spillede til et rent 12-tal i anden halvleg, hvor han bød ind med både assister og flere fremragende scoringer. Den samlede vinder af opgørene avancerer til ottendedelsfinalerne i Champions League. Der er returkamp i Danmark 3. marts.


ritzau

Vermarktung: