Deltagerne og spilleplan klar

Flensborg Avis Cup 2017

Thomas Bleicher
12. Dezember 2017, 09:40 Uhr

De syv deltagere. (Grafik: Eyla Boysen)

Flensborg. I år holdes 8. udgave af Flensborg Avis Cup. Mens stævnet i årene 2010 til 2013 blev holdt udendørs og kun for mindretals-klubberne, er det siden 2014 (det år blev stævnet slået sammen med det indendørsstævne, som det Sydslesvigske Fodboldlandshold arrangerede) et indendørsstævne også for flertals og danske klubber.

Traditionen tro holdes stævnet mellem jul og nytår, og det sker i år fredag, den 29. december (kl. 18) i Idrætshallen i Flensborg. Og aldrig før har de deltagende hold haft et så stærkt niveau som i år. Ganske vidst lykkedes det ikke arrangørerne fra SdU og Flensborg Avis at samle otte deltagere, så der kan spilles i to puljer med semifinale og finale. Men de syv deltagende hold spiller nu alle mod alle, også en attraktiv spilleplan.
Fire deltagere kommer fra Oberligaen (TSB Flensburg, SC Weiche Flensburg 08 II, TSV Friedrichsberg og Frisia Lindholm) dvs. fra Slesvig-Holstens bedste række. 

Stævnet vises via livestream

Med IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga), U19-holdet fra Superligaklubben SønderjyskE og værterne fra det Sydslesvigske Landshold er tre yderligere spændende hold med.

Nyt er også, at stævnet for første gang vises via livestream på hjemmesiderne www.fl-arena.de og sportdeutschland.tv. Og udover præmierne til de første tre hold (samlet 400,- euro + et sæt spillertøj for et ungdomshold fo vinderne) bliver også den bedste spiller, keeper og målscorer hædret.
rm

Spilleplanen

kl. 18 velkomst

kl. 18.10: IF Stjernen Flensborg - SdU-Landshold
kl. 18.30: SV Frisia 03 Lindholm - SønderjyskE
kl. 18.40: SdU-Landshold - TSV Friedrichsberg
kl. 18.50: SønderjyskE - IF Stjernen Flensborg
kl. 19.00: SC Weiche Flensburg 08 - SV Frisia 03 Lindholm
kl. 19.10: TSB Flensburg - SønderjyskE
kl. 19.20: TSV Friedrichsberg - SC Weiche Flensburg 08
kl. 19.30: SV Frisia 03 Lindholm - SdU-Landshold
kl. 19.40: IF Stjernen Flensborg - TSB Flensburg
kl. 19.50: SdU-Landshold - SC Weiche Flensburg 08
kl. 20.00: SønderjyskE - TSV Friedrichsberg
kl. 20.10: TSB Flensburg - SV Frisia 03 Lindholm
kl. 20.20: SC Weiche Flensburg 08 - SønderjyskE
kl. 20.30: TSV Friedrichsberg - IF Stjernen Flensborg
kl. 20.40: SdU-Landshold - TSB Flensburg
kl. 20.50: SV Frisia 03 Lindholm - TSV Friedrichsberg
kl. 21.00: SC Weiche Flensburg 08 - IF Stjernen Flensborg
kl. 21.10: SønderjyskE - SdU-Landshold
kl. 21.20: IF Stjernen Flensborg - SV Frisia 03 Lindholm
kl. 21.30: TSB Flensburg - SC Weiche Flensburg 08
ca. 21.45: Afslutning og præmieoverrækkelse