Håndbold

Forpligtet til at blande sig i toppen

Håndbold

10. Januar 2020, 09:22 Uhr

Rasmus Lauge er stadig ukampdygtig, efter at han kom galt afsted med sin læg. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flensborg. Efter fire år, to tyske mesterskaber i træk og titlen som MVP i Bundesligaen, byttede Rasmus Lauge i sommeren 2019 SG Flensburg-Handewitt og fjorden ud med Telekom Veszprém og Balatonsøen. I alt spillede han seks år i den bedste tyske række, de to første i Kiel, og blev to gange ramt af alvorlige knæskader. Han missede derfor blandt andet OL og dermed den danske guldmedalje i 2016. Med skiftet har han også byttet det krævende program i en tysk topklub med nærmest udelukkende hårde kampe og lange rejser ud med en på papiret mindre krævende opgave i én af Europas stærkeste klubber - også finansielt. Både den mentale, men især den fysiske belastning er i Ungarn på et lavere blus. Planen var og er, at det skal gavne Rasmus Lauge som håndboldspiller – også med hensyn til det danske landshold, og som familiefar – siden efteråret til to børn.  

Inden EM-slutrunden i Norge, Sverige og Østrig talte vi med den danske verdensmester fra 2019. I interviewet fortæller den 28-årige om de første måneder sydpå, det vanskelige ungarske sprog, et højt ambitionsniveau i klubben, hos ham selv, den første juleferie som professionel håndboldspiller og en vanvittig EM-krydsning.

Flensborg Avis: Rasmus, hvordan går det i Ungarn?

Rasmus Lauge: Det går rigtig godt. Familien er stille og rolig faldet godt til. Freya (datteren/red.) er begyndt i vuggestuen, Sabrina (kone/red.) har også vænnet sig til livet hernede, så jeg synes det går rigtig godt. 

I bor ikke i Budapest, men direkte i Vespzrém? Vi bor ud til Balatonsøen (få kilometer syd for Veszprém/red). Vuggestuen – er det en ungarsk eller er det en international? 
Det er primært en ungarsk, men en del af kommunikationen foregår på engelsk. Vi kan tale engelsk med dem, men Freja kommer til at lære ungarsk. 

Og dig selv – har du lært lidt ungarsk? 
Nej, det er simpelthen for svært. På holdet foregår tingene heldigvis på engelsk. Der er lidt håndboldsprog på ungarsk, og vi prøver at lære dagligdags ting, enkelte ord her og der, men det er kun på den basis. Hvordan har livet forandret sig, hvordan ser dagligdagen ud, eller har tingene måske slet ikke forandret sig? Dagligdagen ser ikke specielt anderledes ud. Vi har lidt andre træningstider, men den store forskel er, at jeg stort set sover i min egen seng hver eneste dag. Vi har så få overnatninger på hotel, fordi når vi spiller på udebane, kører vi først på kampdagen. Så det er fint. Det var én af grundene hvorfor du skiftede. Belastning i Bundesligaen, de mange rejser. 

Kan du allerede nu sige, om det var den rigtige beslutning at skifte? 
Det er svært at sige, om det har været det helt rigtige. Det kan man først i slutningen af sæsonen, for det gælder for mig også om sportslig succes. Men for min krop og familielivet har det været rigtigt, en interessant ny udfordring som har været god på rigtig mange måder. Så ja, vi synes, det er spændende. Vi savner selvfølgelig også en del ting fra Flensborg, men vi har det godt her. Og jeg personlig nyder godt af det mindre hårde program, og at der pt. er så mange spillere at vælge imellem. Min krop har det rigtig godt med det. 

Hvordan kan du mærke det præcist. Er det, fordi du har bedre mulighed for at træne, eller er det pauserne, der gør, at du har det godt? 
Det er anderledes. For mig kunne det ikke blive hårdere end i de seneste to, tre år hvor jeg spillede så mange minutter, som jeg gjorde i Flensborg, og så kampe hver tredje dag. Det har ændret sig drastisk. Jeg får 30, 40 minutter i de store kampe og 30 minutter i ligakampene, fordi der splitter vi tiden helt generelt. Så træner vi lidt mere håndboldmæssigt, og på den måde er der en anderledes belastning. Plus at rejserne er noget helt andet. De er kortere, og vi er ikke så meget på hotel. 

Men antallet af kampene er ikke nødvendigvis færre, fordi I også er med i den såkaldte SEHA-League, plus Champions League, liga og pokal … 
Jeg tror vi ender på det samme antal kampe, men i ligaen må der kun være 14 spillere med, så der sidder man en kamp over indimellem. Men igen: en kæmpe forskel er de kortere rejser, og det, at jeg spiller færre minutter. 

Er du tilfreds med det? Selv om belastning er et stort emne, vil man jo som spiller altid spille, og helst så meget som muligt?
Ja, det er jeg. 30 til 40 minutter er meget spilletid i hans (David Davis, træner/red.) rotationsprincip. Jeg vil altid have flere minutter, men jeg vidste, hvilket system jeg kom til, og derfor kan jeg næsten ikke forvente mere. Helt isoleret set på den konto er det mange minutter, jeg får lov til at spille i forhold til det system, han kører. 

I topper ligaen, det samme i jeres pulje i SEHA-League og i Champions League er I nummer to i den indledende runde. Er I tilfreds med sæsonens forløb indtil videre? 
Nej, ikke helt. Champions League-sæsonen er vi i virkeligheden ikke tilfreds med, der vil vi gerne have haft to til fire point mere. Det er forventingen hernede. Du kan altid på en dårlig dag tabe til Kielce ude (Veszprém tabte 33:34 i Polen/red.), men du skal helst holde din hjemmebane, som for eksempel mod Kiel (mod tyskerne tabte Veszprém 31:37/red.). Forhåbentlig bytter vi den sejr og vinder i Kiel, men også i Montpellier burde vi have vundet (18:23-nederlag/red.). Vi havde en dårlig periode, men nu ligger vi på andenpladsen, med kun to pint ned til tredjepladsen. Men vi vil rigtig gerne blive etter. Hvis Kiel cruiser derudad, så er andenpladsen at foretrække. Vi må se, om de kan holde kadencen, det tror jeg godt, de kan. De kommer nok ikke til at snuble alt for meget, så vi må selv gøre os fortjente til førstepladsen. 

Er det Champions League, som tæller? Er det der jeres fokus ligger eller også i ligaen og de andre turneringer? 

Vi skal vinde alle turneringer, vi er med i, det er målet. Men der er mest fokus på Champions League. I ligaen er ikke alle kampe på samme niveau, men her skal man vinde over Szeged. Det er den vigtigste kamp i året, lige meget hvornår man møder dem. Szeged og så Champions League, det er de højeste prioriteter. 

Hjemmebanen i Veszprém. Som modstander var du nok bange for at spille der, hvordan er det nu, hvor det er din hjemmebane? 
Helt forrygende, en vanvittig og crazy stemning. Super fed hjemmebane, som taler for sig selv, når man har prøvet at opleve det. 

Hvor tilfreds er du efter de første måneder med din integration på et nyt hold, i en ny klub? 
Det er gået okay hurtigt med at komme ind i systemet. Jeg er ikke helt tilfreds endnu, men det er jeg sjældent. Det ser dog ganske fint ud, spilletiden har jeg nævnt, så alt i alt er det tilfredsstillende. Der mangler lidt til det høje niveau, som jeg gerne vil opnå. Det er dog gået hurtigere, end jeg forventede. 

Har du udviklet dig endnu mere som spiller med nye modstandere, en ny håndboldkultur? 
Det er tanken bag det hele. Jeg ved ikke, om det er kommet 100 procent igennem endnu, men det er målet, at jeg kan blive mere komplet med et andet spillesystem under huden. Jeg håber, det snart er der 100 procent. 

Danmark kommer som verdensmester til EM. I vil igen blande jer i toppen af denne slutrunde? 
Det vil vi altid. Det er et mål, og når man har så meget kvalitet, som vi har, også en slags forpligtelse, at vi leverer, hver gang vi er med. Det bør man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Uanset hvem der er på banen, er det topspillere hos os. VM spillede I på hjemmebane. 

I Sverige spiller I puljekampene i Malmø, og det kan også blive en slags hjemmebane for jer. Hvor vigtig er det? 
Det gør forhåbentlig en stor fordel for os. Vi satser på at få mange danske tilskuere derover og give den gas sammen med dem. Til VM har vi lagt standarden, hvordan vi som hold i fællesskab kan og skal agere, så nu skal vi holde det kørende til EM. Det kunne være fedt for alle parter, og det gør vores chancer endnu større for at vinde, hvis folk møder op og igen er så kampklare, som de var det til VM. 

Når vi taler favoritter, så skal Norge og Sverige vel også nævnes, ikke kun fordi de spiller på hjemmebane? 
Helt bestemt. Vi skal først videre til mellemrunden, men hvis det lykkedes, så venter der nok den mest vildeste krydsning, jeg har oplevet til en slutrunde nogensinde (Danmark, Norge, Sverige, Slovenien og Frankrig kan havne i samme hovedrunde/red.). Det er helt absurd, så gode hold der er med i den halvdel af turneringen. Det kræver meget at gå videre derfra. Først og fremmest selvfølgelig at tage point med fra den indledende runde, og så er der lang vej. Det bliver tæt, fordi der er mange hold, der har kvalitet og drømmen om at stå i semifinalen. Det bliver meget interessant at se, hvem de to heldige i vores halvdel er. I den anden halvdel er det måske mere reserveret til to, tre hold (Tyskland, Kroatien, Spanien/red.), hvor det hos os er fem hold. 

Hvad synes du om det nye format. EM spilles med 24 hold i tre lande, hvoraf Norge og Sverige er naboer, men den tredje værtsnation, Østrig, ligger langt væk? 
Man ser det i fodbold, at tingene blive spredt mere ud, men jeg synes, der var en slags charme ved det, at en slutrunde var reserveret til en nation, et hold.

Ruwen Möller