VM 2019
IHF og klubberne vil give VM-spillere flere hviledage
Håndbold
- Vi har allerede snakket om problemet, og vi vil øge antallet af hviledage. Vi ved også, at klubberne har brug for spillerne, og vi er nødt til at give dem mere hvile, siger han. Lørdag blev der afholdt en kongres for klubberne i Europa, og her blev det vedtaget, at de efter VM vil sætte sig sammen med IHF og se på, hvordan de i fremtiden kan sikre et mere sundt miljø for spillerne. Generalsekretæren i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Morten Stig Christensen, er helt enig i kritikken.
- Jeg er enig med spillerne. Jeg synes, der skal være flere fridage.
- Problemet er, at der er x antal dage om året til landsholdene, og det er jo også noget, som de store klubber er med til at bestemme.
- Det er sådan lidt en balance. Nu har vi fået lidt flere fridage, end vi havde for fire og seks år siden, men det kan blive bedre, siger han. Næste gang, der skal spilles VM, bliver det med 32 hold i stedet for de 24, der var med i år. Men på trods af udvidelsen bliver der færre kampe, fordi strukturen af turneringen bliver bygget op på en anden måde. Dermed kommer finaleholdene kun til at spille ni kampe mod de ti kampe, som Danmark skulle igennem ved årets slutrunde for at komme hele vejen til guldmedaljen.
ritzau


