Kevin Møller ikke med til VM-kval

Håndbold

27. Mai 2016, 16:36 Uhr

Kevin Møller er ikke udtaget til landsholdet. (Foto: Wolf/dpa)

Flensborg/København. Danmarks landstræner i herrehåndbold, Gudmundur Gudmundsson, har været tvunget til at foretage flere ændringer på sit landshold i forhold til de seneste udtagelser. Skader til Rasmus Lauge (SG Flensburg-Handewitt) og Klaus Thomsen har blandt andet været med til at give plads til Nikolaj Markussen i den trup, som i juni mødes til træningssamling forud for VM-playoffkampene mod Østrig. BSV-fyrtårnet har i øjeblikket stor succes i DM-finalerne, og det skal overføres til landsholdet. 

- Nikolaj Markussen er virkelig i topform, siger landstræneren i forbindelse med udtagelsen. Også KIF Kolding Københavns Lasse Andersson er udtaget, mens St. Raphaël Var-stregspilleren Alexander Lynggaard ligeledes har fået en plads i truppen. GOGs Frederik Clausen er med i truppen som udviklingsspiller. 
Mens Lasse Svan, Anders Eggert og Henrik Toft Hansen fra Flensborg er udtaget, mangler deres klubkammerat Kevin Møller i truppen. Hans chancer for at komme med til Ol er dermed faldet betydeligt.

/ritzau/

Gudmundssons trup til kampene mod Østrig, der spilles henholdsvis 12. juni og 15. juni, ser således ud:

Målmænd: Niklas Landin og Jannick Green. 

Fløjspillere: Lasse Svan, Hans Lindberg, Anders Eggert, Casper U. Mortensen. 
Stregspillere: Alexander Lynggaard, Jesper Nøddesbo, Henrik Toft Hansen
Bagspillere: Henrik Møllgaard, Mads Christiansen, Kasper Søndergaard, Mads Mensah, Mikkel Hansen, Michael Damgaard, Nikolaj Markussen, Lasse Andersson, Frederik Clausen.