Kæmpe SIF- opbud i Støvring
Håndboldstævne

Slesvig IF, lige inden det med 110 spillere og trænere gik til Puma Cup i Støvring. (Foto: Slesvig IF)
Støvring/Slesvig. Sæsonafslutningen i Danmark hitter i Slesvig IF. I påskedagene var klubben igen med til Puma Cup i Støvring, og aldrig har deltagelsen været så stor som i år. Slesvig IF stillede nemlig med ikke færre end 110 unge håndboldspillere og trænere fordelt over ti ungdomshold (Jugend B til Jugend D). Det blev godt nok ikke til en samlet sejr til Slesvig IF i turneringen, som blev arrangeret af Støvring Håndbold, men pigerne D2 og pigerne B2 kunne glæde sig over en tredjeplads, og også de andre otte hold kæmpede hårdt og var med til at gøre deltagelsen til en stor oplevelse. mr