Sidste deltager er fundet

Fodbold

23. November 2018, 08:10 Uhr

Flensborg. Startskuddet til forberedelserne til Flensborg Avis Cup har allerede lydt for længe siden. Turneringen har udviklet sig til at være en stor indendørsfodboldturnering i Flensborg mellem jul og nytår og har nu endegyldigt fået alle hold på plads til den 29. december i Idrætshallen. Selv om Slesvig IF alligevel måtte melde afbud. Men arrangør Kaj Andersen fra SdU-landsholdet har fundet en erstatning, eller rettere sagt erstatningen har fundet turneringen. 

Det ottende hold til Flensborg Avis Cup bliver Serie 1 holdet fra Aabenraa BK, der dermed som det danske islæt fuldender feltet bestående af TSB Flensborg, SV Frisia 03 Risum-Lindholm, TSV Friedrichsberg, TSV Nordmark Satrup, IF Stjernen Flensborg, DGF Flensborg og SdU-landsholdet.
Den tidligere DGF-spiller Kai Hansen havde set artiklen i Flensborg Avis og spurgt om muligheden for at deltage. 
- Mod al forventning blev det ikke Slesvig IF som det sidste hold. Til gengæld er vi lykkelige over at få Aabenraa BK med, siger Kaj Andersen. Det er ikke sønderjydernes første deltagelse i Flensborg Avis Cup. Sidste gang de var med var i 2015 ,og da rakte det til en bemærkelsesværdig andenplads. AaBK plejer at sørge for god   indendørsfodboldunderholdning og er lige rykket op i Serie 1. 
Efter at det sidste hold til turneringen er blevet fundet, blev der trukket lod til puljerne. 
I pulje 1 spiller SdU-landsholdet, TSB Flensburg, TSV Friedrichsberg og IF Stjernen Flensborg. 
I pulje 2 spiller SV Frisia 03 Risum-Lindholm,TSV Nordmark Satrup, DGF Flensborg og Aabenraa BK. Resümee: 

Timo Fleth tif@fla.de 

Resümee

Die Planungen von Flensborg-Avis-Cup Organisator Kaj Andersen wurden kurzfristig nochmal durcheinandergebracht, als wider Erwartung die Fußballer ihre Teilnahme für das Hallenturnier am 29. Dezember abgesagt haben. Allerdings konnte mit Aabenraa BK ein starker Ersatz gefunden werden. Damit konnte auch die Gruppenauslosung durchgeführt werden, die für spannende Spiele sorgen wird.

 In Gruppe 1 spielen SdU-Landsholdet, TSB Flensburg, TSV Friedrichsberg und IF Stjernen Flensborg. 
In Gruppe 2 treten an SV Frisia 03 Risum-Lindholm, TSV Nordmark Satrup, DGF Flensborg und Aabenraa BK.