09.01.2019

Simone Lange hylder igen håndboldmestrene

Handball

Simone Lange har tidligere inviteret SG og mestertræner Maik Machulla til at skrive i Flensborgs gyldne bog. Arkivfoto: Martin Ziemer

Flensborg. Tilbage i september hyldede Flensborgs overborgmester Simone Lange håndboldherrerne fra SG Flensburg-Handewitt, da de skrev sig ind i byens gyldne bog. Nu hylder Simone Lange igen håndboldmestrene, der blev kåret til årets sportshold i Slesvig-Holsten i en afstemning blandt NDRs seere og lyttere.

- Hele Flensborg er stolte af jer, skriver overborgmesteren i sin hyldest.


Mere end 12.700 deltog i internetafstemning, hvor SG fik 19,97 procent af stemmerne. Fodboldspillerne fra Holstein Kiel blev nummer to i afstemningen, mens THW Kiels håndboldherrer blev nummer fire. SC Weiche Flensburg 08 endte for øvrigt som nummer fem.

- Med dette valg (af SG som årets sportshold red.) har præstationen fået den anerkendelse, som den fortjener. Derudover er holdet et fantastisk varemærke for Flensborg, som igen er på alles læber. Det glæder jeg mig meget over, lyder det fra Simone Lange.

Valget af SG Flensburg-Handewitt som årets sportshold i Slesvig-Holstein blev offentliggjort af NDR og landssportsforbundet i forbindelse med SGs sidste hjemmekampe i 2018

 - 2018 er et fantastisk år i SGs historie med det tyske mesterskab, mange rekorder og en fantastisk integration af vores nye spillere, sagde SGs direktør Dierk Schmäschke ved den lejlighed.

Resümee:
»Ganz Flensburg ist stolz auf Euch!« schreibt Oberbürgermeisterin Simone Lange in ihrem Glückwunsch an die erfolgreichen Handballer der SG Flensburg Handewitt, die als Schleswig-Holsteins Sportler des Jahres 2018 in der Kategorie »Mannschaft« gewählt wurden. »Mit dieser Wahl ist die großartige sportliche Leistung der Mannschaft zu Recht gewürdigt worden. Nebenbei ist das Team auch ein wunderbares Aushängeschild für Flensburg, das dadurch mal wieder in aller Munde ist. Darüber freue ich mich sehr.«, schreibt sie.

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Mannschaften

Rubriken