To spillere klar igen for EIF

Kreisklasse Rendsburg/Eckernförde

04. März 2015, 18:23 Uhr

EIF-træner Toni Fahn. (Foto: Arkiv)

Egernførde. SdU-klubben Eckernførde IF er klar til at fortsætte den gode stime i Kreisklasse A. Holdet ligger på en fin fjerdeplads i en pulje, hvor de tre førstplacerede rykker op. Og holder vejret, lægger træner Toni Fahn og EIF-holdet ud søndag kl. 14 mod SV Felm, som ligger nummer to i rækken.

- Jeg har ikke de store forventninger, da vi slet ikke kunne træne udendørs endnu, men kun i hallen. Vi har ingen som helst forventninger om en oprykningsplads. Vi er godt tilfredse med at slutte blandt de fem første, siger træner Toni Felm.
Der er sket lidt i vinterpausen. Jannick Petrick er vendt tilbage fra Kreisliga-klubben SV Fleckeby. Han har sine styrke i offensiven. Derudover forventes forsvarsspiller Tobias Sothmann snart spilleklar igen efter sin korsbåndskade.
- Jannick har jeg store forventninger til, mens det for Tobias i første omgang må gælde, at han langsomt kan være med igen, siger Toni Fahn, som derudover har Alexander Baysarov og Jan Möller fra klubbens andethold med i truppen.
Forsvarsspiller Jan Sommer spiller derimod ikke for EIF længere.
- Jans afgang er lidt ærgerlig, da han var en af de bedste forsvarsspillere. Dog har han kun været med i halvdelen af kampene, siger Toni Fahn.