Europeada 2016 i Sydtyrol
Europeada: Afsluttende kamp om 11. plads
Sand in Taufers/Mühlwald. - Det gælder stort set om ingenting mere, bortset fra, at vi vil have en fornuftig afslutning. Opgaven blev ikke løst. Men det er ikke noget, jeg er specielt skuffet over. Vi har en del spillere med, som er eller var skadet, eller som ikke har spillet og trænet i nogen tid. Men vi kan kun tage de spillere med, som står til rådighed.Berni Petersen, træner for Det Sydslesvigske Fodboldlandshold, ser holdets præstationer ved Europeada 2016, fodbold-EM for sproglige mindretal, meget nøgternt og realistisk. Han roste holdets indsats mod occitanerne i sidste puljekamp tirsdag aften (1-1), mens premieren i søndags, 2-3 mod slovakerne i Ungarn, ikke løb efter forventning.