Håndbold
IF Stjernen tabte på udbane
Wellingdorf. I Landesligaen spillede IF Stjernen hos Wellingdorfer TV og tabte 21-27 (7-12). - Vi ville have de to point, men efter 25 minutter mister vi vores tålmodighed og går til pause bagud med fem i stedet for at have et godt udgangspunkt til anden halvleg, sagde Thomas Møller, IF Stjernens træner efter kampen. I 23. minut stod det 7-7. - Jeg ved ikke, hvad der skete, men i den fase smed vi sejrschancen væk, siger træneren. Efter halvlegen fandt IF Stjernen godt nok tilbage til sit gode spil fra de første 23 minutter, men nåede aldrig at indhente Wellingdorfs forspring. - Vi fik aldrig styr på deres højrefløj og kontraløb. Egentlig taber vi fortjent, sagde Thomas Möller.