TSB vandt Flensborg Avis Cup - bronze til SdU-landsholdet
Flensborg. Den femte udgave af den indendørs fodboldturnering, Flensborg Avis Cup, som afholdes i Idrætshallen i Flensborg med SdU-landsholdet som værter, er i gang lørdag eftermiddag - vi opdaterer løbende med nyt fra turneringen.
Vores reporter på stedet fortæller, at turneringen kom fint i gang. Mange lokale har valgt at bruge deres jule-weekend på at se på intense fodboldkampe på Idrætshallens plankegulv.
Og arrangørerne, SdU-landsholdet, var mere end tilfredse med dagens forløb:
- Vi er tilfredse med dagen, der var mange tilskuere, gode kampe og gode dommere, siger Kaj Andersen, der som manager for SdU-landsholdet var med til arrangere stævnet.