»To sejre, så bliver vi oppe«

Interview med målmand Martin Hansen

Thomas Bleicher
04. Mai 2017, 23:30 Uhr

Martin Hansen stod på mål hele kampen for FC Ingolstadt 04 i Leipzig. (Foto: Hendrik Schmidt/dpa)

Leipzig. Keeperen Martin Hansen er én af de mange danskere i den bedste tyske række, Bundesligaen. Men det kan snart være slut. Hans klub, FC Ingolstadt 04, hvor også den i Flensborg fødte Max Christiansen spiller, er i fare for at rykke ned.

Med tre kampe tilbage mangler sydtyskerne fire point for at komme over nedrykningsstregen. Sidste weekend blev det til et 0-0-uafgjort mod RB Leipzig. Martin Hansen spillede hele kampen, og Max Christiansen blev skiftet ind kort før slut.
Martin spillede en god kamp, sagde Yussuf Poulsen, Leipzigs danske angriber og antydede dermed, hvorfor RB ikke scorede.

- Alt kan stadig ændre sig

Flensborg Avis var til stede og talte bagefter med Martin Hansen om, hvordan han ser på mulighederne for at blive i ligaen.


Flensborg Avis: Uafgjort i Leipzig som ligger på andenpladsen, må vi sige tillykke med et point eller helst ikke?
Martin Hansen: Jo det synes jeg. Vi spillede de sidste minutter i undertal (udvisning til Alfredo Morales/red.) og derfor var det fair nok, at vi fik et point med.

I jeres situation havde I dog egentlig brug for alle tre, kan I alligevel leve med det ene?
Vi har gjort det, at alt stadig kan ændre sig. Derfor var det super vigtigt, at vi fik det ene point med, på den måde har vi snævret det hele lidt ind. Vi har endnu to hjemmekampe (mod Leverkusen og Schalke/red.) – der kan alt ske. 

En præstation som mod Leipzig, får det dig til at tro på, at I kan blive i ligaen? 
Vi har spillet mange rigtig gode kampe på udebane hvor vi har lukket et mål ind i overtid eller fem minutter før tid. Vi skal holde hovedet koldt nu og glæde os over, at vi fik et point med. Man ved aldrig, hvad der sker, det kommer også lidt an på de andre.

Tre kampe tilbage, hvad skal der til for, at Ingolstadt bliver i Bundesligaen?
Det kommer som sagt også and på de andre, men to sejre, så bliver vi oppe 100 procent – måske er fire point nok, men jeg siger to sejre.

Ruwen Möller

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Wettbewerbe

Mannschaften

Personen