VM-klumme
Knudsens klumme: Meget bliver anderledes i Hamborg
Det er mange nye ting, som det danske landshold hurtigt skal vænne sig til, når de flytter fra trygge Herning til Hamborg. Spillerne kommer til et nyt hotel, til en ny arena og til et nyt omklædningsrum. De kommer ud af den klokke, de har været i, og ud af de rutiner, som de har oparbejdet. Det kommer næsten til at føles som at være på udebane, selv om Frankrig også skal bevæge sig fra Köln til Hamborg, også får en rejsedag, og der på den måde ikke er forskel.