Håndbold
»Ohmsi« er vild med håndbold
Slesvig. Andrea Ohms Carstensen er en vaskeægte SIF-pige. Som barn startede hun i foreningen med børnegymnastik, som syv-årig begyndte hun at spille håndbold.- Jeg kunne godt lide håndbold helt fra starten. Jeg prøvede også at spille badminton i nogen tid, men blev aldrig rigtig glad for det, siger »Ohmsi«, som hun bliver kaldt i foreningen, og tilføjer, at håndbold blev til en vigtig del i hendes liv. - Når det er weekend, er vi i hallen. Min mand Melf træner SIFs første damehold, og vores børn, Rune og Nele, både spiller håndbold og er træner og dommer i SIF. Så, ja, man kan godt sige, at hele familien er vild med håndbold.